– der hvor det rigtigt rykker?
Af Hanne Rask
Har du det bedst i din komfortzone? Der hvor der er trygt, velkendt og styr på tingene. Der hvor du ved, hvordan du skal agere, og hvad der kræves af dig i forskellige situationer.
Hvis du helst vil holde dig inden for din komfortzone, så er du ikke alene!
De fleste af os er styrede af vores komfortzone. Vi er ikke vilde med at træde ud af den, for hvad sker der udenfor?
Som i “Vi ved, hvad vi har, vi ved ikke, hvad vi får”.
Men det er også i vores komfortzone, at tingene forbliver, som de er!
Vi bliver i det job, vi ikke trives i, vi bliver i det ægteskab, der ikke længere er godt for os. For det er lidt for utrygt at gøre noget andet.
Og så er der de modige…
Men der er så også dem, der gør det stikmodsatte. Dem der nyder, når det trækker op til storm, eller noget uforudset sker. Dem der er direkte konfliktsøgende eller forsøger at skabe drama – for at få noget til at ske.
Jeg fascineres lidt af disse typer – selv om jeg også finder dem anstrengende:-). Men der SKAL da ske noget, skal der ikke?
Man kan udfordre sig selv ved at sige et job op, rejse jorden rundt, eller flytte et nyt sted hen for forandringen og udviklingens skyld, som jeg har gjort nogle gange. Så længe man selv styrer, kan det være spændende med en tur ud af sin komfortzone.
Det er mere, når man rammes af noget, man ikke styrer, at det bliver ubehageligt.
Man kan ikke lide det. Føler sig modarbejdet. Det skal bare gå væk. Man bliver urolig, små-stresset og nervøs, for man er ude af sin komfortzone og vil bare tilbage.
Bygger du læhegn eller vindmøller?
Jeg har haft en tendens til at bygge læhegn fremfor vindmøller, når det har trukket op til storm. Desværre. For der er ingen tvivl om, at de, der bygger vindmøller, får mest ud af stormvejret.
Jeg tror flertallet af os forsøger at styre uden om livets “kriser”. For det er utrygt at ramle ind i dem, men det er omvendt også utrygt at forsøge at undgå dem. Man bliver nervøs af at forsøge at undgå noget.
Jeg er begyndt at øve mig i at håndtere mine “kriser” positivt. Det er ikke nemt for et fredselskende menneske som mig, der helst vil leve i harmoni. Modgang griber forstyrrende ind, men noget i mig har også en trang til fornyelse og udvikling, og måske skal jeg slet ikke betragte det, som noget negativt, når der opstår noget “nyt og farligt”.
For hvad hvis der i virkeligheden er tale om en gave? Nok i grim indpakning, men alligevel… Kunne man måske se det som en (op)gave?!
Selvfølgelig er det ikke fedt, hvis det er noget alvorligt, man bliver budt (selvom der måske også kan være en mening med det), men de udfordringer, hvor man for en stund tvinges ud af sin komfortzone for at håndtere det uønskede, bør vi måske se som noget positivt. Det er jo her, der er basis for udvikling og nye indsigter.
Byd dine kriser velkommen
Jeg ville ønske, jeg for længst havde lært ikke at være bange. Det fede ville være at have modet til at se “skæbnen” i øjnene, og have tilliden til at møde udfordringerne som det de er; Udfordringer – der måske bare skal lære os noget. Som måske blot er tænkt som et godt kort, vi får stukket i hånden, for at vi kan udvikles og komme videre…
Jeg er begyndt at byde det, jeg tidligere kaldte “problemer”, velkommen. Ved at sige tak!
Det lyder lidt bræk-agtigt, jeg ved det, men det hjælper faktisk!
Jeg forsøger at anerkende og favne problemet. Hilse det ukendte og angstprovokerende velkommen. Se det som en ny erfaring til samlingen. Er det så ikke “en gave”, og – set i det store perspektiv – en lille smule bedre end stilstand?!
Du kender sikkert følelsen af, at når det går “meget godt”, så ændrer du ikke ved noget. Når jeg har læsere nok i Raskeriet, og når familielive kører, så er alt godt, og jeg kan bare læne mig tilbage. Det er først, hvis læserne udebliver, parforholdet knirker, ungerne mistrives, at jeg sætter noget i gang – og dermed rykker mig.
Der er stilstand i vores komfortzone
Jeg tror, vi er sat her på jorden, fordi vi skal lære, og fordi vi skal udvikle os. Sådan som det helt automatisk forløber fra den dag, vi bliver født!
Vi skal tage ved lære at de kriser, der kommer til os. De skal udvikle os og bringe os videre. Og min erfaring er, at hvis vi ikke gør noget ved de ting, der kommer, så bliver de ved at forfølge os. Det, vi ikke får gjort
noget ved, vender tilbage. Som når nissen flytter med. Nissen forandrer sig ikke, med mindre vi forandrer noget.
En ting synes jeg i hvert fald, jeg har lært: Fornægter vi det, der kommer og udfordrer os, bliver det hårdt og langtrukkent. Og bliver vi hjemme i vores komfortzone, sker der ingenting.
Gør drømme til virkelighed
Så forsøg at kig på din “modgang” med positive øjne – også selv om det er skræmmende. Som bekendt bliver vi både stærkere og klogere af det, vi ikke dør af – og det fede er, at det er uden for vores komfortzone, vi virkelig rykker.
Og vi ikke bare rykker… det er også her, vi har mulighed for at gøre ønsker og drømme til virkelighed, og det er jo ikke så ringe endda…
Hanne Rask er 51 år og var i næsten 20 år journalist, indtil hun i efteråret 2017 opsagde sit mangeårige job på BILLED-BLADET, da hun mente, der var andet, hun også skulle nå at prøve i sit liv. I dag er hun bla. blogger på sit site www.raskeriet.dk.
