Adfærds tendenser i fremtiden

Nye tendenser

I podcastet 9 trends som du ikke må misse af trendforsker Marie Louise Byg Kongsholm, behandles emner du her kan læse et lille uddrag om hvilken vej trends indenfor forbrugeradfærd peger hen.

I podcastet beskriver Louise Byg Kongsholm hvordan vi i fremtiden udvikler vores adfærd fra at være materialister, til at være mere oplevelsesfokuserede. Hun mener at udviklingen for fremtiden vil se en stigende efterspørgsel på vedvarende og værdibaserede oplevelser, som giver forbrugeren mere end blot en tom følelse af ”det var det”.

I lang tid har vi som forbrugere været fokuserede på at vores hverdag fungerer bedst, når vores behov for materielle goder og luksus er opfyldt, og derefter benytte os af oplevelsestilbud, som vi hurtigt kunne gennemleve.

Vi er nu i højere grad på vej mod en oplevelseskultur, der får os selv til at transformere os i retning af at vi lever gennem oplevelserne.

Hvad skal der ske nu?

Vi vil stadig opleve. Men vores oplevelser skal vare længere, altså være i en konstant bevægelse.

Vi har længe løbet efter at få gode kortvarige oplevelser: glædet os til at gå i biffen, tage på ferie eller lignende, men ofte med en fornemmelse af, at oplevelsen var flygtig. Derfor går udviklingen nu i retning af , at vi nu vil have mere ud af vores oplevelser – på længere sigt.

Vi skal ikke blot opleve for en kort periode, som f.eks. en biograftur eller et spaophold i en weekend – vi skal transformere os, og vi skal flytte os via en vedvarende effekt. For eksempel et restaurantbesøg, hvor du mæt og veltilpas går derfra, er ikke længere nok – en sådan oplevelse skal inspirere dig til selv at få lyst til at prøve at lave maden, eller at du fremover vil følge restauranten på sociale medier, fordi oplevelsen var inspirerende.

Vi ønsker at oplevelserne skal røre mere ved os som mennesker, have mere indhold, og vi skal konstant udvikle os med oplevelsen.

Begrebet ”tingsforstoppelse” betyder, at vi egentlig ikke mangler noget – de fleste har alt det, de skal bruge. Ting er ikke det vigtigste for os mere. Det er oplevelserne og den vedvarende forandring oplevelserne giver os, der er vigtig.

Feeling good is the new looking good

Marie Louise Byg Kongsholm taler også om trends inden for livsstil og velvære.

Skønhedsindustrien er på vej i en retning, hvor vi ikke blot skal se godt ud, men også skal føle os godt tilpas. Gennem sund kost, tilstrækkelig søvn, vejrtrækningsøvelser og så videre. Vi skal have det godt, og rynkecremen hjælper os ikke alene. Det er i høj grad velværet, der er i fokus, og ikke blot luksus i form af stor flot bil, dyrt tøj og sko. Velvære og en sundere livsstil får os simpelthen til at se bedre ud.

Vi skal have flere og flere værdier passet ind i vores dagligdag. Vi vil gerne se godt ud, have overskud og ”være den bedste version af os selv”. Stressniveauet øges med alle de parametre, vi gerne vil udvikle os på, og stoppe ind i hverdagen. Marie Louise Byg Kongsholm ser det som et symptom på vores samfund, hvor vi er nået til en udvikling, hvor alt er muligt. Og når alt er muligt, så bliver den største opgave at vælge fra.

Hør podcastet 9 trends som du ikke må misse, og bliv klogere på dig selv og tidens trends i et større perspektiv. https://blogmindshare.dk/2019/09/17/9-trends-som-du-ikke-maa-misse/

Kilde: Louise Byg Kongsholm, Trendforsker og ejer af Pej Gruppen

Du vil måske også kunne lide...