MATERIALER
7 (8) 9 nøgler a 50 g Organic Cotton, Hobbii fv. 02
Rundpind 3 mm, 80 cm
Strømpepind 3 mm
Hæklenål 3 mm
Knap 5 stk på 15 mm Ø
STØRRELSE
62 (68) 74 cm/ 3 (6) 9 mdr
MÅL
Længde: 120 (120) 120 cm
Bredde over brystet: 22 (23) 25 cm
Køb garnet HER
Sværhedsgrad
Middel
Strikkefasthed
26 masker på 10 cm
34 pinde på 10 cm
1 mønsterrapport måler ca. 4,5 cm
Opskriftsinformationer
Dåbskjolen strikkes oppefra, med raglanudtagninger. Kjolen strikkes åben hele vejen ned gennem ryggen og lukkes med knapper. Der hækles knaphuller langs kanten i ryggen.
Opskrift
Krop
Slå 66 (72) 78 masker op.
Inddel arbejdet ved at sætte en markør mellem delene: ryg: 12 (13) 14 masker, ærme: 9 (10) 11 masker, forstykke: 24 (26) 28 masker, ærme: 9 (10) 11 masker,cryg: 12 (13) 14 masker.
Strik frem og tilbage i glatstrik på rundpinden.
Raglan-udtagninger
Der tages ud på hver side af markørene, så der dannes raglan. Tag ud ved at strikke lænken op og strik den ret: Der tages ud til raglan med 2 retmasker mellem udtagningerne. dvs: strik glatstrik frem til 1 maske før markøren, strik lænken op, 2 ret, strik lænken op. Gentag ved alle markører, på retpinde til der er taget ud 15 (16) 17 gange = 186 (200) 214 masker.
Tag ud på alle retpinde til der er taget ud 15 (16) 17 gange = 186 (200) 214 masker.
Krop
Sæt ærmernes 39 (42) 45 masker på hvil.
Strik frem og tilbage, slå 3 (3) 3 nye maske op under hvert ærme = 114 (122) 130 masker. Fortsæt frem og tilbage i glatstrik til arbejdet måler 12 (13) 14 cm fra skulderen.
Skørt
Tag jævnt fordelt 6 (10) 14 masker ud på den første pind, ved at strikke lænken op mellem 2 masker = 120 (132) 144 masker
Udtagningspind: 2 kantmasker, *1 ret, 1 udtagning*, gentag fra * til * til der er 2 masker tilbage, 2 kantmasker = 234 (254) 274 masker.
Strik frem og tilbage i mønster efter diagram. Kantmaskerne er ikke vist i diagrammet. Der strikkes mønster på alle retpinde og vrang over alle masker på vrangpinden.
Diagrammet gentages 23 (25) 27 gange i bredden.
Strik til arbejdet måler ca. 115 cm, målt fra skulderen.
Slut med pind 6 eller 12, så diagrammet slutter som det starter.
Strik 2 retriller.
Bryd ikke garnet, brug løkken fra sidste aflukkede maske til at hækle kanten rundt om arbejdet.
Hæklet kant
Der hækles en omgang fastmasker rundt i hele kanten med knaphuller på overdelen.
Hækl langs ryggens venstre side, rundt i halskanten, på den øverste del af højre ryg hækles 5 trenser til knaphuller, således:
Hækl 1 fastmaske ved nakken til 1. knaphul, hækl *3 luftmasker, spring 1 fm over* gentag *til* til der er 5 trenser, jævnt fordelt over det glatstrikkede stykke. Fortsæt med at hækle fastmasker langs ryggen tilbage til første fastmaske. Hæft.
Sy knapper på overfor knaphullerne.
Ærmer
Sæt ærmemaskerne tilbage på pinden. Strik 3 (3) 3 masker op under ærmet i de opslåede masker fra kroppen. Strik rundt i glatstrik.
Marker den midterste maske under ærmet. Der tages ind på hver side af denne maske.
Tag ind på hver 2. cm ved at strikke frem til 2 masker før mærkemasken. Strik 2 masker drejet ret sammen, strik mærkemasken ret, strik 2 masker ret sammen.
Strik til ærmet måler 11 (13) 15 cm fra ærmegabet.
Strik 3 retriller.
Luk af og hæft enderne.
Opskriften er venligst udlånt af HOBBII.dk 🙂