Her får du opskriften på en coleslaw, du ikke behøver at spise i små mængder. Opskriften er nemlig lavet på fromage frais 0,5%. Den kan også erstattes af græsk yoghurt.
Ingredienser (2 personer)
1/4 stort hvidkål
4 mellemstor gulerødder
1 1/2 dl fromage frais
1 spsk. mager mayonaise
2 tsk. sukker
1-1 1/2 spsk. æblecider eddike el. æblebalsamico – giver en god syrlig smag
1 tsk revet løg
Tilsæt salt & peber efter behov
Alle ingredienser undtagen hvidkål og gulerødder blandes.
Snit hvidkålen i fine strimler. Riv gulerødderne groft.
Bland det hele godt sammen og lad det i trække i køleskabet i et par timer inden servering.