Mange i min årgang flytter i disse år fra hus til lejlighed.
Af Jane Maltesen
Fra have til altan
I vores by (Horsens) bliver der bygget rigtig mange lejligheder både til de unge studerende, men også til seniorer, som sælger deres huse i udkanten af byen for at flytte i lejlighed midt i byen tæt på cafeer, biograf og forretningslivet.
De store parcelhuse bliver nu overtaget af børnefamilierne, som gerne vil flytte ud i villakvartererne med stisystemer til skole og fritidsaktiviteter.
Denne samtale med en af vores gode venner ligger et par år tilbage.
Jeg ringede op for at høre, hvordan det stod til hos dem.
“Vi har solgt vores hus”, sagde hun med glad stemme efterfulgt af “og vi har fået en lejlighed midt i byen – med en lille altan”
De to valgte altså, at tidspunktet skulle være nu, hvor de prioriterede at få mere fritid frem for arbejdet med vedligeholdelse af et stort hus og pasning af en stor have.
Det må da være svært?
Jeg tænkte på deres store, dejlige hus på mere end 200 kvadratmeter og den store velholdte hjørne-grund, hvor ikke et græsstrå vender forkert.
Det må da være svært at forlade det store hus og haven og flytte i en halv så stor lejlighed med en lille altan?
Vi glæder os
“Vi glæder os så meget”, fortsatte hun, mens hun fortalte, at Røde Kors samme dag havde været for at hente en masse ting. Alle de tunge, mørke møbler skulle nemlig skiftes ud med moderne, luftige møbler, som passer til den helt spritnye lejlighed.
På samme måde kan de vælge at indrette den lille altan med møbler, der passer til forholdene.
Stor eller lille – altanen er dit uderum til hygge, afslapning og samvær
Om din altan er lille eller stor, giver den et uderum til hygge, afslapning og samvær. Indret din altan efter lige netop dine behov.
I de fleste tilfælde vil det være en god ide at bruge sammenklappelige møbler, der fylder så lidt som muligt, når der skal være plads til at nyde samværet med vennerne. Prøv for eksempel at invitere til brunch pizza og et glas mørkt øl på altanen – også selv om det stadig er vinter – tag et tæppe om skul-deren og nyd den friske, kølige luft, hvor I måske er heldige at solen kigger frem.
Hvornår er tidspunktet?
Selv er jeg ikke klar til at downsize endnu.
Vi var lidt ukloge at gå i gang med en større ombygning for nogle år siden, og den er vi faktisk ikke færdige med endnu. Vi har på alle måder undervurderet opgaven og overvurderet os selv.
Vores venner er stadig glade for at bo i lejligheden med udsigt over byens tage. De nyder den lille altan, og de nyder at bo i gåafstand til både indkøb og bylivet.
Det eneste som generer den mandlige part er, at hans bil må holde udenfor på parkeringspladsen og ikke i den lune garage som i parcelhuskvarteret.
Se nu at få ryddet op
Selv om jeg ikke er på vej i en anden bolig, er det tid at få ryddet op i alle de ting, som har hobet sig op gennem årene. Jeg siger det til mig selv igen og igen – få nu ryddet op. Jeg ved jo, at få ryddet op vil give mig mere energi.
Kælderen er fyldt med arvestykker, møbler, malerier, nips m.m. – altsammen noget, som jeg har svært ved at skole mig af med. Samtidig vil jeg ikke bytte noget ud i stuen med noget fra kælderen, så derfor burde det ikke være så svært at får ryddet op i tingene – men det er det altså for mig.
Mine forældre havde ingen problemer med at skille sig af med ting – det kom vist naturligt, da de flyt-tede mange gange. Jeg tror, at de synes, at der skulle noget nyt til, hver gang de flyttede i et nyt hus, og så er sådan en flytning bare en oplagt mulighed for at kigge på de ting, man omgiver sig med og spørge sig selv, om de er vigtige nok til at få en plads i det nye liv.
Nu er sagen den, at vi aldrig har prøvet at flytte. Vi har boet i det samme hus i rigtig, rigtig mange år og samlet utrolig mange ting. Men nu skal det altså være.
Jeg har fundet inspiration i Abelone Glahns bog “Skal du ta’ det hele med dig?”, og jeg har valgt at begynde med en flok gamle malerier, som vi har arvet fra forældre, svigerforældre, gammel moster m.m. Jeg vil spørge et auktionsfirma om en vurdering ved at sende billeder af malerierne og kunstner-nes initialer – bare for at være sikker på, at der ikke gemmer sig en skjult skat.
Formentlig er malerierne ikke noget værd i økonomisk forstand, og så vil de gå videre til det lokale genbrugscenter, hvor de måske lige står og mangler en “skovsø”.
Efter malerierne kommer bøgerne, og til sidst nærmer vi os de ømfindige ting fra barndomshjemmet.
Jeg håber, at jeg undervejs bliver mere klar til de sidste svære ting.
