2 modne kvinder der drikker kaffe

Nye venskaber som voksen

Veninde søges

Kaffe, kaos og kærlighed til hverdagen

Af en kvinde, der stadig ikke har lært at smalltalke i fitnesscenteret


Er det for sent at få nye venner?

Da vi var børn, var det let: “Vil du lege?” – og vupti, så var man bedsteveninder. Som voksen? Not so much. Nu står vi i køen i Netto og tænker: “Hun ser sød ud…” men siger ingenting. Vi er blevet høflige, tilbageholdende og lidt for gode til at passe os selv.

Mange kvinder i 50’erne og 60’erne oplever, at gamle venskaber fader ud (også som voksen, kan man “vokse” fra hinanden og få andre intereresser) – nogen flytter, andre får travlt med børnebørn, og nogle venskaber forsvinder bare stille og roligt uden drama. Men det betyder ikke, at vi skal nøjes. Tværtimod. Venskaber i denne alder kan være stærkere, dybere og sjovere, fordi vi endelig tør være os selv. Det kræver bare lidt mod – og en god kop kaffe.

5 trin til at finde din nye yndlingsveninde:

1. Sig ja

Til alt! Gå med til foredrag, havevandringer, madklubber og loppemarkeder. Du møder ikke nye mennesker hjemme i sofaen (medmindre du swiper veninder på en app – og hey, det findes faktisk og hedder “Hey! Vina”). Hvis nogen spørger: “Vil du med til…?”, så prøv at sige ja – selvom det er udenfor komfortzonen. Det kan være dér, grinene og de gode samtaler starter.

2. Start evt. noget selv

Savner du en bogklub? Vin-aftner? Gåture i skoven? Sæt det i gang. Mange venter bare på, at nogen tager initiativet. Og hvis du starter noget, sætter du tonen – uformelt, hyggeligt og lige til. Du vil blive overrasket over, hvor mange der også har lyst til at mødes – men ikke har turdet tage det første skridt.

3. Tal med fremmede

Det ER akavet. Og det er okay. Spørg om hun har smagt den der kaffe, hun står med i hånden. Kommentér hendes sko. Del et smil. Måske møder du en, der også savner nogen at grine med. Små snakke i supermarkedet eller på bænken ved søen kan vokse sig til kaffemøder, grin og fortrolighed.

4. Vær modig

Den første kaffe-date kan være næsten som en date-date. Sommerfugle og “hvad hvis vi ikke klikker?”-tanker. Men tænk på det som en oplevelse, ikke en test. Du behøver ikke finde din soulmate på første forsøg – bare én, du har lyst til at se igen. Og måske endda én, du kan tage med til næste loppemarked.

5. Accepter forskellighed

Din nye veninde behøver ikke være din kopi. Måske strikker hun, mens du elsker at se serier på Netflix. Måske er hun til stille aftner og du til sjov og spas. Det vigtigste er, at I mødes i øjenhøjde og har lyst til at lytte til hinanden. Mangfoldighed gør venskaber rigere – og sjovere.


HUSK:

Du er ikke alene. Der er masser af kvinder, der savner nogen som dig. Det er aldrig for sent at finde nye mennesker at grine, snakke og dele livet med. Så find dine modige sko frem, og sig det moderne: “Vil du drikke en kaffe?”

Du vil måske også kunne lide...