Denne specielle opskrift stammer fra Samsø, hvor den blev lavet op til påske og til jul. Den er lækker, cremet og smager fantastisk. Og så er den tilmed nem at lave…
Ingredienser:
8-10 kogte æg
300 g mayo
1 spsk karry
lidt salt
1/4 l flødeskum
PYNT:
Små benfri sild
Sort caviar
Sådan gør du:
Mayo smages til med karry og salt. Flødeskummet vendes forsigtigt i blandingen. Hæld det op i en flad skål, f.eks. en tærteform. Halvér æggene – fordel dem i blandingen med æggeblommen opad og pynt hver enkelt æg med en benfri sild og lidt caviar.