At blive bedsteforældre er en fantastisk oplevelse, siger mange!
MEN hvornår melder den lille sin ankomst… Hvordan er dit overskud, din fysik og er du fri af arbejdsmarkedet, så du kan være ”stand in” i pressede situationer.
Når man er midt i livet, er det for manges vedkommende en tanke, der fylder. Måske fordi vi ikke kan vente, måske fordi vi i vores stille sind er klar og måske fordi vi bare har behov for at indgå i en bedsteforældrerolle.
Nu melder spørgsmålet sig – hvad skal de heldige bedsteforældre hedde? I mange familier er der både ”papudgaven” og ”den ægte vare”. Og det er ikke altid ligegyldigt, om du hedder ”Bedstefar, bedstemor, farfar, farmor, mormor, morfar? Det i sig selv kan være et diskussionsemne……
Jeg havde selv den glæde at bliver bedsteforælder i en tidlig alder – jeg var 41 år, da Freya kom til verden. Selvom det kom lidt bag på mig, og på min søn og svigerdatter, for den sags skyld (de var henholdsvis 20 og 19 år).
Jeg havde stadig små børn – Freyas yngste onkel var kun 6 år. Derfor havde jeg lidt svært ved at ”nyde” min nye rolle som farmor, som mange andre gør. Jeg havde jo stadig en at drage omsorg for og opdrage, og når Freya skulle passes, eller kom på besøg, ja så blev hun opdraget på lige fod med resten af hendes onkler, som på det tidspunkt bestod af Oliver på 6, Joakim på 12 og Frederik på 14 år.
En pige i familien
Jeg har 4 sønner, så det at få en pige ind i familien, var helt fantastisk. Hun gav så meget andet end drengene kunne give mig. Men forkælet er hun aldrig rigtig blevet. Det vil hun helt sikkert også give mig ret i. I dag kalder hun mig ”skrap, på den gode måde” – hvilket jeg nu tolker positivt 😉 Jeg havde lidt svært ved ikke at kunne blande mig i hendes opdragelse, når hun ikke var hos mig, eller når forældrene var med – så var det jo dem der bestemte. Min store søn har altid været rigtig god til at tage sig af sine yngre brødre, og god til at tage ansvar – den fødte leder, vi jeg påstå (i dag er en han slagtermester i Bilka Vejle med over 70 under sig).
Derfor var jeg heller ikke tvivl om, at han ville blive en perfekt far. Så da han fortvivlet ringede til mig og fortalte at han skulle være far i en alder af kun 20 år, og at det kunne han da ikke allerede, så kunne jeg berolige ham, og sige at selvfølgelig kunne han det. Hvis nogen kunne, så var det ham. Og det har så sandelig vist sig at være rigtig.
Jeg er ikke tilhænger af ”curling modellen”
3 år senere kom Filip til verden, og ja, tro det eller lad være, men Lennart og børnenes mor, Camilla er stadig sammen og gift den dag i dag. Freya og Filip er nok de eneste børn jeg kender, der IKKE er ”curling” børn. De er ikke forkælet, men har altid kunnet klare sig selv når det har været nødvendig, gøre ting selv, tage ansvar.
Det tror jeg har noget at gøre med at deres forældre er så unge. De tænkte ikke over det, men tog det som en selvfølge at de selv kunne. Det gør de stadig. De lærer deres børn at tage ansvar, kan være meget hårde i deres opdragelse, men gør det med kærlighed. Min søn har altid været utrolig kærlig, og er god til at vise det. Det samme med hans kone, Camilla. Freya har taget sig af sin lillebror hver morgen nu i 3 år, sørget for at han kom op og i skole. Hun har 3 jobs (går med aviser, arbejder hos en bager, hjælper mig med forefaldende arbejde), hun kan tage ting af sig selv. Hun laver mad (især dessert, alle slags), bager, vasker tøj, gør rent. Og hun gør det fordi hun kan lide det. Filip, som er 10 år, smører selv madpakke, pakker selv sine ting, når han skal på overnatning eller ferie. Sørger selv for at få lavet lektier.
Mormor som 38 årig og
Oldemor som 58 årig
På børnenes mors side, har de alle været ”tidlige” på den. Deres mormor var kun 38 år, da Freya kom til verden og hendes oldemor var 58 år. Tænk sig 58 år og oldemor. Jeg har spurgt Freyas mormor, Lotte, hvordan hun havde det med at bliver mormor i så tidlig en alder:
”Selvfølgelig fik jeg et mentalt chok, men da det havde lagt sig, kunne jeg ikke sige andet, end at jeg jo selv havde været tidlig ude med Camilla, og altid har sat pris på, at min egen mor var så ung. Men Camilla var jo kun 18 år, og lige flyttet sammen med Lennart, så det gik lidt hurtigt. Men jeg nød det. Jeg var på det tidspunkt dagplejemor og nød når Camilla og Freya kom på besøg. Lennart var i gang med hans slagteruddannelse, og skulle på skole i 5 uger. I de perioder flyttede Camilla og Freya hjem til os. Derfor blev jeg tæt knyttet til Freya, og det hænger ved den dag i dag. Camillas lillesøster, Kathrine var på efterskole, så jeg havde ingen hjemmeboende børn lige da Freya kom til verden. Derfor havde jeg også overskud til Freya, og kunne nyde at blive bedsteforælder, selvom jeg kun var 38 år. Hun blev forkælet – måske for meget, hvis hendes forældre skal sige det” griner Lotte.
Freyas oldemor, Lise, var også ung. Kun 58 år. Det er jo ellers normalt på det tidspunkt man bliver bedsteforældre. For hende var det helt naturligt.
”Vi har altid været tidlige på den, så det kom ikke bag på mig. Jeg har altid været tæt knyttet til Camilla, og vidste, at det skulle hun nok klare. Når man bliver forældre i en ung alder, så har man en helt anden indstilling til livet og opdragelse, end hvis man venter. Det er min erfaring. Man tænker ikke så meget over tingene, det skal bare fungere. Jeg bliver kaldt ”Olle Bolle” – det har jeg selv valgt, og jeg synes det er fedt” siger Lise.
Uanset hvor du er i livet, når du bliver bedsforælder, så er det ikke sikkert du føler dig klar, men tro mig, det bliver du meget hurtigt 😉
I dag nyder jeg at være en ”ung” farmor, og Freya synes også det er lidt fedt at alle hendes bedsteforældre er ”unge” i forhold til f.eks. hendes veninders.
