At være leder i en mandsdomineret verden har aldrig generet Gitte Kirkegaard, og hun er bestemt heller ikke kommet sovende til at overtage familievirksomheden Logitrans. Vi har taget en snak med hende om hendes karrierevej og om kvinder i lederstillinger.
Af Christina Faaborg
Hun var kun 40 år, da hun i 2015 satte sig i direktørstolen i Logitrans. Selvom Gitte Kirkegaard er tredje generation i virksomheden, er det ikke et job, hun er blevet foræret. Hvor det lå til højrebenet for hendes farfar, Nis Andersen Pedersen at give virksomheden videre til Gittes far, så var det ikke lige så naturligt med tre døtre. Det har ikke været skrevet i kortene, fra hun var helt lille, at hende og hendes to søstre absolut skulle overtage familievirksomheden.
”Min far har aldrig presset os i den retning. Han har altid lagt vægt på, at vi skulle gøre det, vi havde lyst til. At jeg så havde lyst til at uddanne mig som eksportingeniør og min søster, Dorte også havde lyst til at gå i samme retning, det har altid været vores helt egen interesse. Min anden søster har valgt en helt anden karrierevej,” fortæller Gitte, der i dag er CEO i Logitrans, mens hendes søster Dorte er produktionsdirektør, og de ejer hver 50% af virksomheden.
Hun fortæller også, at hendes far altid har lagt vægt på, at de skulle lære fra bunden og arbejde sig opad. Derfor har Gitte også arbejdet hos en anden virksomhed, inden hun fik forskellige stillinger som blandt andet salgsdirektør og marketingchef hos Logitrans, før hun blev direktør.
”Jeg tror, jeg passer godt til det job, jeg har. Uanset om det var i min families virksomhed, eller om det havde været i en hvilken som helst anden virksomhed. Og så ligger der sikkert også lidt social arv, i at vi har valgt den vej, vi gjorde. Mit barndomshjem lå lige på den anden side af vejen i forhold til fabrikken, og jeg var selvfølgelig ofte med derovre, da jeg var lille. Og så snart jeg blev stor nok, fik jeg job som piccoline derovre. Derfor føler jeg en stor tilknytning til Logitrans, og det var en stor mulighed for mig at få lov at overtage virksomheden,” siger hun.
Særlig kultur
Der er en særlig familieånd og en særlig kultur i Logitrans, som Gitte og hendes søster har holdt fast i, efter de har overtaget virksomheden. Gitte fortæller med varme i stemmen om, dengang, hendes farfar og farmor overtog den lille smedevirksomhed lige i begyndelsen af Anden Verdenskrig og grundlagde Nisap, som Logitrans hed dengang, den 9. april 1940. Hun fortæller om, hvordan hendes farmor også var en aktiv del af virksomheden indtil hun fyldte 75 år. Det var hende, der indførte nærhed ved at hilse på alle, og hun serverede blandt andet ofte wienerbrød til medarbejderne.
”Det er svært at beskrive, men vi er vokset op med den kultur og opdraget i den. En del af den er, at jeg siger godmorgen til alle medarbejdere hver eneste morgen, og jeg ved, hvem hver eneste er. Kulturen fungerer rigtig godt, og det betyder også noget, at vi har flere 25 års enkelte 40 års jubilæer blandt medarbejderne,” fortæller hun.
Samtidig har det været vigtigt for hende at gøre en del anderledes, end da hendes far var direktøren. Hun har blandt andet sat en større digitaliseringsproces i gang og har også øget fokus på bæredygtighed.
”Jeg kan ikke lede på samme måde, som min far gjorde. Min søster og jeg er anderledes end min far i kraft af, at vi alle er individer. For at opnå respekt som leder er jeg nødt til at gøre tingene på min egen måde,” siger hun.
Heldigvis er alle de nye tiltag blevet taget rigtigt godt imod, og alle er med på, at Logitrans skal følge med udviklingen.
”Vi har hver vores kompetencer, og min far arbejder faktisk stadig i virksomheden, hvor han er med til at udvikle nye produkter. Min søster står for produktionen mens jeg selv står for udvikling på eksportområdet, samt digitaliseringen og den mere overordnede udvikling af virksomheden.”
Selvom de to søstre arbejder tæt sammen, er det ikke nogen forhindring, at de er i familie, og de skændes aldrig. Ledergruppen hos Logitrans består ud over Gitte og Dorte af to andre kollegaer, og alle har hver deres interesseområder og stor respekt for hinanden.
”Fordelen ved, at vi er søstre, er nok, at vi altid siger tingene, som de er til hinanden,” siger Gitte.
Ønske om mere diversitet
Det er ret usædvanligt med to kvinder i spidsen for en større virksomhed – og især i den mandsdominerede branche, som Logitrans er en del af. Men Gitte Kirkegaard har altid været vant til at bevæge sig i miljøer, hvor hun har været enten den eneste eller én af de eneste kvinder. Det er derfor ikke noget, hun tænker særligt meget over i det daglige.
”Alle er positive og synes, vi er lidt seje. Jeg føler, vi bliver respekteret for det arbejde, vi udfører, og for, at vi har arbejdet os stille og roligt op. Vi passer godt i vores roller, og så har det ikke så stor betydning, om vi er kvinder eller ej,” siger hun.
Nok er hun med i foreningen, Bestyrelseskvinder, der arbejder for, at flere kvinder i danske bestyrelser, men også her ser hun mere på det vigtige i diversiteten frem for de mere feministiske synspunkter.
”Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere kvinder at vælge imellem, når der skal vælges nye medlemmer til bestyrelser. Ofte består en bestyrelse af ledere fra andre virksomheder, og der er bare stadig ikke særligt mange kvindelige ledere generelt,” siger hun.
Gitte er selv med i flere forskellige bestyrelser, blandt andet i Dansk Industri, hvor hun er den eneste kvinde. Hun bruger sin egen bestyrelse som en vigtig sparringspartner, og det er der diversiteten, spiller ind og det kan sagtens være i form af, at der både er mænd og kvinder, forskellige aldersgrupper og forskellige kompetencer repræsenteret. I foreningen Bestyrelseskvinder arbejder hun for, at det ikke er nødvendigt, at bestyrelsesmedlemmer kommer fra en lederstilling, men at det er vigtigere med erfaring og kompetencer. På den måde er der også mulighed for at få endnu flere kvinder ind i de danske bestyrelser og mere diversitet generelt.
Pas på med kvindeklubber
”I alle henseender tror jeg, vi skal passe på med ikke at danne kvindeklubber. At vi ikke gør det at være kvinde til en undskyldning for, at vi ikke har fået en lederstilling eller en bestyrelsespost. Jeg mener, at der ikke findes andre barrierer end dem vi selv sætter op, og det handler om at beslutte sig for, om man egentlig ønsker det, det kræver at være i lederstilling. Eller at man går efter sine drømme. En anden undskyldning, jeg ofte hører, er, at man er nødt til at arbejde 80 timer for at være leder. Det behøver man faktisk ikke, og mange virksomheder er langt mere fleksible på det punkt i dag. Det betyder også, at tiden er med de kvinder, som gerne både vil have tid til at være familiemenneske og leder på én gang,” siger Gitte.
For Gitte er familien vigtig og hendes højeste prioritet, er hendes børn. ”Det er vigtigt ikke kun at gå op i sit arbejde, og det er nok også en værdi, jeg har taget med mig hjemmefra. Min far sad heller ikke på arbejde til kl. 21 hver aften,” siger hun.
Derfor har Gitte også fokus på fleksibilitet blandt medarbejderne hos Logitrans, og hun går meget op i at behandle alle ud fra de behov, de har. At se medarbejderne er ikke blot en egenskab, Gitte har, i kraft af at hun er kvinde, men det er en del af den kultur, der er og har været hos Logitrans siden virksomheden, blev grundlagt, og det er i den ånd, Gitte er leder.
