Du har enten selv oplevet det på egen krop – eller kender en tæt på dig, der har oplevet det!
Altså stress!
Omkring 430.000 af os danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag; det er ca 12% af den danske befolkning.
Jeg er en af dem…
Af Louise Møller
Stress kommer typisk, når vi har været belastet for hårdt i en længere periode af enten stort arbejdspres, bekymringer eller konflikter i en længere periode.
Forhistorierne er mange og forskellig artede og de er ikke nødvendigvis vigtige for os andre at kende. For det handler om kort fortalt, at du og jeg har presset os selv i alt for lang tid og så siger kroppen og hovedet fra.
Jeg har selv oplevet at være ramt af stress og er det egentlig stadig væk. Derfor ved jeg hvor svært det er at indrømme – både overfor sig selv og for andre.
Min egen historie og mine bump på vejen bare de seneste 5 år var et kræftforløb, en fyring og så røg jeg ned med stress. Så der er dømt nye livsvilkår for mig med kronisk træthed, også kaldet fatique til følge. Det skyldes både min kemo-hjerne og mit efterfølgende stressforløb.
Og da jeg kom tilbage fra mit kræftforløb gik jeg direkte i den fælde, som mange af os, der har været igennem alvorlig sygdom, gør. Nemlig at have et enormt stort behov for at vise, at der ikke var noget, der kunne få mig ned med nakken. At jeg nok skulle komme tilbage igen og være den ’gode gamle Louise’.
Men sådan fungerer det sjældent, så jeg ’kravlede’ på arbejde og hjem igen. Og nej der kom ingen takkekort, men en fyreseddel efter godt 2 år. Og så besluttede jeg mig for, at så var det nu jeg skulle bede om hjælp.
Forhåbentlig kan du finde inspiration i nogle af de ting, der hjalp og fortsat hjælper mig. For nej der er ikke facitliste til hvordan du kommer videre. For det er forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Og min egen oplevelse er i øvrigt også, at den ene dag virker noget, og i morgen er det måske noget andet, der virker.
Hvad oplevede jeg og hvad der hjalp mig?
Stress er som sagt din krop, der giver dig det gule kort. Den fortæller dig, at nu skal du simpelthen høre efter og tage dig selv alvorligt og stoppe med at gøre det du gør.
Mine stresssymptomer viste og viser sig stadig som dårlig nattesøvn, manglende koncentration, svimmelhed, tristhed, følelsen af ikke at orke ret meget og at jeg meget hurtigt bliver meget træt i mit hoved. Jeg havde en periode også let til tårer og så har jeg været enorm slem til at bide tænderne sammen i mere end en forstand – med ret ømme kæbemuskler til følge.
Ulempen er, at symptomerne ofte kommer snigende over tid modsat en brækket arm. Derfor er det også det letteste bare at forsætte ud af samme spor. Og blive ved med at hælde på ’jeg skal bare lige tage mig sammen lidt endnu’ kontoen.
I virkeligheden er det meget lettere med en brækket arm, for den er yderst synlig både for dig selv og for dine omgivelser. Og ofte opdager dine omgivelser, at der er noget galt, førend du selv gør!
Jeg oplevede selv i alt for mange år at have knaldet det berømte kosteskaft i ryggen, og bare løbet og løbet i hamsterhjulet uden at ville indrømme, at der vist var et eller andet, der ikke var som det skulle være.
For jeg er opvokset med den filosofi, at ’det var et af de små slag livet giver og så rejser vi os og kommer videre’.
Jeg skulle ikke klynke over, at noget var hårdt eller vise at jeg var sårbar og ked af det. Det handlede bare om at komme videre.
Og se den evne er rigtig god at have i rigtig mange sammenhænge, og den har hjulpet mig videre i de fleste af de ’små slag’, som livet gav.
Men den evne er bare ikke altid god, har jeg så efterhånden lært. For indimellem er det altså både nødvendigt og sundt for krop og sjæl at kaste håndklædet i ringen.
At blive ked af det, at sætte sig ned og tudbrøle over hvorfor det lige var mig, der skulle rammes af dit og dat.
Sorg og vrede er nemlig lige så vigtige følelser at anerkende, som det at kunne tage sig sammen og det at rejse sig og komme videre.
Og jeg har f.eks. skullet lære, at det var helt ok at prøve at sige nej til personer eller oplevelser, som drænede mig for energi. Og at det var de andres udfordring, hvis de blev kede af eller skuffede over, at jeg ikke deltog eller deltager i noget eller går tidligere hjem.
Jeg har også gennemgået et stress forløb gennem Odense kommune, hvor jeg fik noget faglig men let forståelig viden om hvad stressen gjorde ved min krop. Og ikke mindst hvad jeg selv kunne og kan gøre for at afhjælpe nogle af symptomerne. Og her er f.eks. både kost og det at bevæge sig vigtige faktorer.
Og ja det tager tid at lære at gå nye veje og det tager tid at lære nye tankemønstre. Og det er formentlig også noget, som jeg selv skal øve mig på resten af mit liv.
Men det bliver lettere og lettere og ja jeg oplever da også lidt tilbagefald i ny og næ. Men så ’fanger’ jeg heldigvis mig selv og mine tanker forholdsvis hurtigt og kommer tilbage på rette tanke-spor igen.
Hvordan lærte jeg at mærke efter?
Det kan være ret svært at identificere dine egne uhensigtsmæssige tankemønstre uden hjælp. Så det med at få hjælp udefra er en god ide.
For du skal lære at kende og mærke dig selv og dine egne følelser i kroppen. Trækker du skulderne op til ørene eller bider du tænderne (fysisk) sammen, når du føler dig presset? Jeg kan afsløre, at jeg ofte gør eller rettere gjorde det sidste.
Og det at lære at mærke dine følelser i kroppen, er ikke noget du bare lærer på et par uger. Det skal trænes lige som så meget andet. Men jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Jeg har bl.a. været ved en coach og som sagt igennem et kommunalt stress forløb.
Jeg er nu blevet opmærksom på, at der er nogle bestemte situationer, som banker på min stress dør. Har jeg f.eks. for mange bolde om ørene og skal for mange ting på en dag, så har jeg lært at jeg skal være opmærksom på at erkende, at det er mig selv, der har ansvaret for at dagens program er lidt for stramt.
Det er sjældent andres skyld, selvom jeg tidligere yndede at give andre skylden for det – i hvert fald i oppe i mit hoved.
Så de tanker med at give andre skylden øver jeg mig i at lægge væk og i stedet pege pilen mod mig selv. For det er mit ansvar at tage mig selv alvorligt og sætte grænser. Andre kan ikke nødvendigvis se hvad der foregår inden i mig.
For mig har det virket med
– selverkendelse
Altså til en start at erkende overfor mig selv, at jeg var ramt af stress. Og ja det tog noget tid at sluge den kamel, når jeg nu hele sit liv har fortalt at mig selv, at jeg er et jysk egetræ, der modstår stort set alt og altid rejser mig igen efter de små slag livet gi’r.
– at søge og bede om hjælp
At øve mig i at sige fra, for andre kan ikke nødvendigvis se hvor træt jeg er. At række ud og spørge efter hjælp. At det ikke altid er mig, der skal være on top of the world og have styr på og arrangere alting.
– at blive bevidst om mine tankemønstre og hvad det er der trigger mine (gamle) tanker
F.eks. har jeg det svært med mennesker, der brokker sig og bliver ved og ved. Jeg ser eller rettere så det som en svaghedstegn, for de skulle ’jo bare rejse sig og komme videre’. For det er jo det jeg er/var opdraget til!
– at bevæge mig
Ikke hård motion, men at gå en stille og rolig tur og få noget frisk luft, mærke vinden i ansigtet, lytte til fuglene der synger eller plukke en buket vilde blomster.
I perioder hvor jeg oplevede at være meget stresset, startede jeg mine gåture med at gå forholdsvis stærkt, fordi det føltes som et overgreb på mig selv at skulle gå langsomt. Og så satte jeg stille og roligt tempoet lidt ned, når jeg havde gået nogle minutter. På den måde blev jeg bedre til at gå langsomt og mærke vinden og alt det der uden at det føltes som et overgreb på mig selv.
– have fokus på min vejrtrækning
Den dybe vejrtrækning er en både enkel og meget effektiv måde at skabe ro i både hoved og krop på. Er du stresset, trækker du vejret hurtigt og overfladisk. Derfor er det godt at øve sig i at trække vejret stille og roligt og helt ned i maven og puste langsomt ud.
– at mærke efter hvordan dagens humør er hver morgen
Og mærke efter om jeg i dag er glad, træt, eftertænksom, ked af det eller hvad jeg nu er. Og så acceptere det.
-lave forskellige typer af rolige aktiviteter (du kan se min liste længere nede)
Yoga mod stress
Jeg dyrkede yoga inden jeg blev ramt af stress. Men jeg fandt hurtigt ud af, at yogaen kunne noget ift stress. Og vi snakker altså ikke hård yoga, hvor sveden drypper af panden, men hatha og restorativ yoga samt den meget afslappende yoga nidra. For når jeg laver alle mulige og umulige yoga øvelser og stræk, så er det ret altså ret svært samtidigt at tygge drøv på sit normale tankemylder skal jeg hilse og sige.
Yogaen har simpelthen lært mig at blive bedre til at mærke min krop; at mærke hvordan et stræk føles og hvordan min krop i det hele taget har det. Og mærke efter hvad kroppen har brug for i dag. Har jeg sovet dårligt en nat (du ved den roterende grillkylling) så kan min morgen yoga som regel være med til at vende min dag fra minus til plus.
Sådan finder jeg ro
Udover yogaen så har jeg fundet frem til en række forskellige aktiviteter, der hjælper mig med at få ro i både i min krop og i mit hoved.
Listen er i aldeles uprioriteret rækkefølge, for der findes som tidligere nævnt ikke ét svar eller én facitliste, der virker mod stress.
Når jeg skal finde ro, så …
• Gætter jeg kryds og tværs eller læser en fysisk bog eller blad
• Finder jeg farveblyanterne frem og farvelægger mandalas (også kaldet adult eller mindful colouring)
• Sidder jeg på vores altan og bare kigger (i hvert fald i sommerhalvåret)
• Laver jeg restorative yoga øvelser
• Planlægger jeg en egenomsorgsdag i ny og næ – uden planer!
• Bingewatcher jeg krimiserier, hvor de har 45 minutter til at fange ’the bad guy’
• Forkæler jeg mig selv f.eks. i form af wellness behandlinger som f.eks. japansk lifting eller reiki healing
• Er jeg kreativ og fotograferer eller laver sjove videoer til Instagram
• Nørder med gendyrkning af planter
• Lytter jeg til guidede meditationer eller naturlyde; personligt elsker jeg noget med vand enten regn eller bølger
Hvad har jeg lært af mit stress forløb?
Jeg har lært, at det at være stærk faktisk ikke er lig med altid at holde sig oprejst. At styrke er også at indrømme, at her er der noget der gør ondt, gør mig ked af det eller gør mig vred.
Jeg har lært at sige fra og ikke gøre ting, bare fordi andre synes at det skal være sådan. Jeg øver mig i at fjerne ordene ’skal’ og ’bør’ fra mit liv. At mærke efter hvad jeg gerne vil – og være ligeglad med hvad andre synes.
Jeg har lært ikke at fylde kalenderen op hele tiden. At prioritere hvad og hvem jeg vil bruge min tid på og med, selvom det stadig kan være svært at sige fra overfor folk. Og ja selvfølgelig maser jeg også mig selv en gang i mellem. Men så er det et bevidst valg jeg foretager og så er der planlagt 1-2 hviledage bagefter.
Jeg har lært at mærke efter, både fysisk og psykisk, hvad jeg har brug for i dag og ikke at skamme mig over at jeg ikke kan holde til det jeg kunne på et tidspunkt.
Jeg har også lært, at det er ok at snuppe en morfar, når jeg har brug for det. Eller sige fra og det der orker jeg bare ikke i dag. Og så må de ting jeg gerne ville lave eller havde planlagt i dag vente til i morgen eller i overmorgen.
Jeg har lært at bede om hjælp fra andre og ikke opfatte mig selv som svag, når jeg gør det. Hjemme hos os er Mads og jeg enige om, at den af os der har energien i dag, også er den der tager fra.
Jeg har også lært, at jeg ikke nødvendigvis og altid skal være den person, der skal holde sammen på hele familien eller venneflokken og kunne klare alt eller være tovholder på alle komsamner.
Og sidst men ikke mindst har jeg lært at både motion og naturen er gode healere. Uanset om det er en rolig gå- tur, en løbetur eller udendørs træning med mit elskede udendørs træningsfælleskab Urbanrun.dk. Men naturen er generelt godt selskab for et stresset hoved og eller en stresset krop.
I dag er det stadig forskelligt for mig hvad der virker. Det der virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis næste dag.
Der er et liv efter stress
Jeg håber, jeg har vist dig, at der er et liv, og endda et godt liv, efter at have været ramt af sygdom, fyring og stress. Men også at der ikke er en facitliste eller en hurtig måde at overkomme stress på.
For jeg har fået et nyt livsvilkår, nu hvor stressen har været en medspiller eller rettere en modspiller i mit liv.
Har du været eller er du ramt af stress, så skal du nemlig ikke tilbage til det liv du kom fra. For så ender du bare samme sted. Du skal være parat til at lave nogle ændringer og nogle (nye) prioriteringer i dit liv. Og acceptere at det formentlig er noget, du skal have fokus på og arbejde med resten af dit liv.
Og vigtigst af alt er, at du lærer at mærke efter og passe på dig selv. For der kommer ingen takkekort nogen steder fra for at splitte dig selv ad.
Jeg har i hvert fald måttet erkende, at mit stress forløb er noget, der på godt og ondt, vil være en del af mit liv fremover. “But so be it” og rejsen fra stressramt til livsglad har i hvert fald lært mig om muligt endnu mere at fokusere på de gode ting.
Mere om Louise Møller
Jeg er influencer og blogger. På min profil fokuserer jeg på min rejse fra stressramt til voksencool og livsglad.
Jeg deler ud af mine op- og nedture til mine følgere samt hvad der har virket for mig. For der er nemlig et liv, og et godt liv, efter stress.
Som følger får du også inspiration til en aktiv livsstil og et positivt mindset. Jeg har fokus på, at det aldrig er for sent at søsætte nye drømme eller en ny senkarriere. Og så samler jeg på gode øjeblikke og smilerynker.
Jeg er 57 år og bor sammen med min kæreste Mads på Odense havn.
