Julebag med børnebørnene

Julehygge med børnebørnene! 
(Kræver at dejen er lavet 12- 24 timer inden bagning)

Lav de sødeste brunkagefigurer, og lad børnene pynte med krymmel og farveglasur.

Opskriften giver ca. 130 figurer

1,5 tsk.  Potaske
1 brev  Brunkagekrydderi
250 g smør
200 g  sirup
200 g  sukker
450 g  hvedemel
   
revet skal fra 1 økologosk appelsin
50 g  Mandelmel

Opløs potasken i vandet. Bring sirup, smør, sukker i kog i en gryde, tilsæt den opløste potaske og lad blandingen køle lidt af.

Bland hvedemel, brunkagekrydderi, revet appelsinskal og mandelmel i sukkermassen, og ælt dejen godt. Del dejen op i 2-4 mindre portioner og tryk dem flade. Dejen skal nu hvile i min. 12 timer i køleskabet indpakket i fryseposer.

Dejen kan holde sig på frys i 3 måneder, så du kan let forberede aktiviteten i god tid.

Tænd ovnen på 180 °C traditionel varme.

Rul dejen ud i ca. 3 mm tykkelse på et meldrysset bord. Udstik med forskellige figurer og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bages midt i ovnen i 8-10 min.

Når de er afkølet lader I bare fantasien få frit løb, og pynter kagerne med glasur, krymmel, M&M’s, vingummi – lige det I har lyst til 🙂

Rigtig god fornøjelse…

Du vil måske også kunne lide...