Når speederen sætter sig fast
Ane Katrine Beck er psykolog med egen klinik i Horsens. Hendes arbejde tager udgangspunkt i en forståelse af, hvordan hjerne og nervesystem påvirker vores velbefindende, og hvordan vi med mental træning, meditation og visualisering kan få det bedre ved egen kraft.
Du kan møde hende på hendes youtubekanal, hvor du bl.a. finder den guidede meditation ”Ro i nervesystemet”, som du kan bruge til en mental pause.
Af Ane Katrine Beck, Cand. psych.
Hvis du gør, så er speederen i dit nervesystem måske blevet låst fast på høj hastighed, og du skal have genlært, hvordan du bruger bremsen og får standset den stresstilstand, som du er ude i. Men hvordan gør man det? Og hvorfor sætter speederen sig fast, når man måske i mange år har kunnet holde til et højt tempo uden problemer?
Vores biologi bestemmer det meste
Selvom vi som mennesker lægger stor vægt på, at vi kan bruge vores hjerne til at tænke med og træffe valg, så er vi i bund og grund et biologisk væsen, der fungerer ligesom dyrene. Vi har en krop med en hjerne og et nervesystem, der i høj grad regulerer sig selv med hormoner og elektriske signaler, og som fungerer delvis uden for vores kontrol.
Når vi udsættes for almindelige krav og belastninger, så træder nervesystemet på vores indre speeder og skruer op for produktionen af adrenalin og andre hormoner, som hjælper os til at yde mere. Det gør, at vi tænker hurtigere, ser og hører lidt bedre, får et boost af mere energi og styrke og kan reagere hensigtsmæssigt på den belastning, som vi udsættes for.
Hvad kan belaste os?
Vi har alle helt almindelige hverdagsting, som til sammen giver en grad af belastning. At få hverdagen til at hænge sammen: Tidligt op, børn der skal afsted, rengøring, vasketøj, indkøb, mad der skal laves, et arbejdsliv. Hvis vi får den næring og søvn, vi har brug for, så kører hverdagslivet for de fleste, uden at det opleves som tærende. Vi er måske trætte om aftenen, men så går vi i seng og får hentet ny energi i løbet af natten.
Men sker der små forandringer: Et af vores børn trives måske dårligt. En gammel forælder bliver måske syg, og samtidig skal man levere en ekstra indsats på arbejdet, så kan det skubbe balancen. Typisk bliver vi ramt på vores nattesøvn som noget af det første, så vi ikke får tanket energi nok på, til at kunne levere det, vi skal eller det vi synes, vi skal. Og så kan en negativ spiral sætte i gang: Vores overskud forsvinder, og de små hverdagskrav bliver måske uoverskuelige at tage hånd om. Så har vi en begyndende stresstilstand, og vi skal gøre noget aktivt for at skære i kravene og komme i balance igen.
Behovet for pauser
Det beredskab, som vi aktiverer i kroppen ved belastninger, er nødvendigt for at kunne leve et helt almindeligt liv og håndtere de mange opgaver, vi står i. Men det er samtidig vigtigt, at vi også kan slippe speederen igen – at vi får skabt åndehuller, hvor vores bremse i nervesystemet bliver aktiveret, og vi kommer i ro ind i mellem. Det er nemlig, når vi slapper af, at vi restituerer og samler kræfter til den næste belastning.
I de liv vi lever i dag, er der hele tiden nye ting vi kan eller skal forholde os til. Hjernen bliver konstant aktiveret af job, børn, aktiviteter, og de sidste tyve år har mobiltelefonen og alle dens muligheder givet os både nye muligheder for at blive underholdt, så snart vi har bare et lille hul i dagens program. Det betyder, at vores hjerne ikke længere får de naturlige pauser, som vi havde for bare 30 år siden. Her kunne man stå og se ud i luften ved busstoppestedet og lade hjernen gå på ’stand by’. Her lader man faktisk en smule op, fordi hjernebølgerne svinger langsommere og belastningen er mindre end i en fuldt vågen tilstand.
Få gode vaner til at bevare den mentale balance
Den konstante aktivering af hjernen med smartphones og iPads er blot én kilde til belastning, som vi nemt kan gøre noget ved, når først vi bliver opmærksomme på, at vi trænger til at lette foden fra speederen. Put telefonen i lommen i stedet for at have den i hånden hele tiden. Sæt den på lydløs og fri for vibration, så du ikke hele tiden skal stå klar til at svare.
Men et andet sted som tåler at blive set på, hvis du oplever, at presset er for stort, er dine forventninger til dig selv: Hvor rent skal der være hjemme hos dig? Hvor mange boller skal du nå at bage? Hvor aktivt skal du bidrage på arbejdet, i foreningsliv eller ift. dine børns lektier (hvis de stadig bor hjemme) for at føle, at du gør det godt nok? Hvor mange behov skal du opfylde hos andre, før du kan nå til at tage dig af dine egne behov?
Egenomsorg er vigtigt
Et ord, som er stort lige nu, er ordet ’egenomsorg’. I det begreb ligger der netop overvejelser omkring, hvordan vi får taget vare på os selv og får fyldt på, så vi kan holde til de liv, vi lever. Det handler blandt andet om at blive bedre til at sætte dine egne behov forrest i køen. Ikke fordi vi skal blive egoistiske og altid tænke på os selv først. Men fordi vi kan miste fornemmelsen for vores egne behov, hvis tempoet altid er højt, og vi føler stort ansvar for andres ve og vel.
Så en god begyndelse på at lære egenomsorg kan være, at du sætter dig ned og tænker over: Hvor får du fyldt på? Hvilke aktiviteter nærer dig? Hvilke mennesker giver dig noget godt? Og kan du skrue op for de aktiviteter og mennesker og ned for noget af det, som trækker din energi ud af dig?
Få skabt et dagsprogram, hvor du hver dag sætter aktivitet ind, hvor du prioriterer dig selv og noget du har LYST til at lave – også selvom der er masser af opgaver, der bare kalder på at blive gjort. Så er du allerede på vej op af den negative spiral og i gang med at finde din indre bremse igen.
