Myten om østrogen

– hvad er det egentlig, vi kvinder mangler?

Interview af Anette Paulin, forfatter og leder af NHT®-uddannelsen

Anette Paulin havde beskæftiget sig med kost, vitaminer og mineraler det meste af sit liv. Men da hun nåede overgangsalderen, stødte hun på myten om østrogen. Det ændrede hendes tilgang til behandling og fik hende til at dykke ned i forskningen i hormoner. Hun skrev en bog om det, hun fandt, og den har nu hjulpet tusindvis af kvinder til et bedre liv i overgangsalderen.

Vi vil gerne formidle den nyttige viden

Anette Paulin bor i et hvidt træhus i en lille landsby på Sydsjælland. Fra førstesalen kan man se markerne mod vest, og mod øst er der kig ud over Bøgestrømmen til Møn. Det er langt ude på landet, og det holder Anette af. Det giver den fred og ro, som hun og hendes mand har allermest brug for, når de helliger sig deres hjertebarn: at skrive bøger og artikler om de store mængder forskning, som findes i naturlige stoffer og ikke mindst naturlige hormoner. 

– Der er en guldgrube af viden, som bliver offentliggjort i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter, men som aldrig kommer ud til nogen – hverken læger eller patienter eller sundhedsmyndigheder – fordi der er tale om naturlige stoffer, som ikke kan patenteres, og derfor er der ingen penge til at formidle den, forklarer Anette. – Vi har sat os for at fortælle om den forskning, så den kan komme ud til så mange som muligt.

Overgangsalderen ramte Anette

Hun faldt i gryden som barn, kan man sige. Som datter af en naturlæge lærte hun tidligt i livet om betydningen af sund kost, vitaminer og mineraler og har været optaget af naturlige veje til sundhed lige siden. Men hormoner kendte hun ikke meget til, før hun selv kom i overgangsalderen og blev ramt af dyb depression.

Læs også “Velkommen i osteklokken” af Anette Paulin

– Det begyndte med hedeture og søvnproblemer, og jeg vidste jo meget om kost og ernæring, så jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at spise sundt og tage de rigtige kosttilskud. Men der var ikke noget af det, der rigtig hjalp. Jeg var trist og træt, og min hjerne fungerede ikke ordentligt mere. Det var, som om mit hoved var fuld af vat.

Min veninde fik mig i gang

– Det var en veninde, der var næsten ti år ældre end mig, der foreslog, at jeg skulle prøve progesteron og østriol – hun havde boet i udlandet, og det havde bragt hende frelst igennem overgangsalderen, sagde hun. 

– Jeg husker tydeligt den første dag, da cremerne kom, og jeg tog dem på med det samme. I løbet af de første to timer mærkede jeg, hvordan mit humør blev bedre, jeg fik mere energi, og tågerne i mit hoved begyndte at lette. Gradvist begyndte jeg at sove bedre. Og langsomt begyndte andre ting også at blive bedre. Jeg har altid haft ”nervøs blære”, og det gik stille og roligt fremad, til min blære havde det bedre, end den nogensinde før har haft det i mit liv – det var et helt mirakel. Livet var altså ikke bare én lang nedtur fra nu af – det kunne simpelthen gå den anden vej og blive bedre!

Vi forsker i forskningen

– Så blev både min mand og jeg jo meget interesserede i det her med progesteron og østriol. Min mand er journalist, og ud over, at jeg er behandler, er jeg også uddannet i samfundsvidenskab, så vi har forudsætningerne, og vi begyndte at studere forskningen i hormoner.

Og ja, for at gøre en lang historie kort, så blev det til bogen ”Naturlig hormonterapi”. Den er baseret på over 400 forskningsresultater, som viser, at den hormonbehanding, som kvinder bliver tilbudt i dag, ikke har noget med videnskab at gøre. Den bygger på en myte.

Opgøret med østrogenmyten

I kalder bogen for et ”opgør med østrogenmyten”. Hvad er østrogenmyten helt præcist?

– Østrogenmyten siger, at ”det eneste hormon, der har betydning for kvinder, er østradiol” – som så i øvrigt kaldes ”østrogen”, som om der kun fandtes ét østrogen. Men østrogen er ikke et hormon, det er en gruppebetegnelse. Du møder myten, når du går til lægen med de typiske problemer i overgangsalderen. Så vil du uden videre få ordineret østradiol, og du vil ikke få målt, om du mangler det, for myten har bestemt, at alle kvinder mangler det. 

Men forskningen viser noget helt andet. Mange kvinder har rigeligt med østradiol, og op til overgangsalderen producerer de endda mere østradiol end unge kvinder i den fertile alder. Og når man så giver østradiol til kvinder, der ikke mangler det, så er det overdosering, som medfører vægtstigning og øget risiko for kræft. 

Kvinden producerer jo fra naturens hånd ikke kun østradiol. Den normale cyklus veksler mellem østradiol i første halvdel og progesteron i anden halvdel af cyklus. De to hormoner er lidt ligesom yin og yang – de supplerer hinanden og sørger for balance mellem de forskellige funktioner i kroppen. Men du får ikke progesteron i den konventionelle hormonbehanding. Har du en livmoder, vil du få et patenteret progestin til at beskytte den. Så kvindens eget progesteron er helt ude af billedet og bliver slet ikke brugt.

Progesteron udfører rigtig mange opgaver både for krop og psyke, og ofte falder produktionen tidligere og mere end produktionen af østradiol. Det viser de studier, hvor man rent faktisk har undersøgt, hvad kvinder mangler af hormoner. Så man giver østradiol til kvinder, der ikke mangler det, og ignorerer progesteron og de andre østrogener.

– Så der er tre væsentlige ting, som østrogenmyten ignorerer. 

For det første ignorerer den samspillet mellem de forskellige hormoner – det samspil, som bl.a. finder sted i kvindens cyklus, hvor østradiol og progesteron til stadighed supplerer hinanden.

For det andet ignorerer den, at kvinder er forskellige, og nogle kvinder mangler østrogen, men de fleste mangler først og fremmest progesteron og har manglet det i mange år op til overgangsalderen. 

For det tredje fokuserer den kun på østradiol, som om der ikke findes andre østrogener. Men det gør der, og det er vigtigt at vide. For det østrogen, der hedder østriol, har ikke den kræftrisiko, som østradiol har – det er påvist i studier, der har varet i op til ti år – og det har vist sig at være lige så effektivt over for overgangsalderens symptomer. Alligevel bliver østriol ignoreret, og du får i stedet udleveret østradiol, mens du samtidig får at vide, at der er en øget kræftrisiko, som desværre er uundgåelig. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, og det er stik imod, hvad forskningen fortæller os. 

Kvinder mangler progesteron

Rigtig mange af de lidelser og sygdomme, vi oplever op til og omkring overgangsalderen skyldes i virkeligheden mangel på progesteron, men den forskning bliver ignoreret.

Kan du give et eksempel på den forskning?

– Man går meget op i, at østradiol kan bremse knogleskørhed, men progesteron kan mere end dét: Det kan genopbygge tabt knoglemasse. Studier viser da også, at mangel på progesteron spiller en væsentlig rolle ved knogleskørhed. Men de studier bliver ignoreret. Dykker man ned i forskningen, kan man også se, at ingen rent faktisk ved, hvad der er årsagen til hedeture. Ja, østradiol hjælper nogle kvinder med hedeture, men det betyder ikke, at mangel på østradiol er årsag til hedeture. 

Anti-depressiv medicin hjælper også, og det bliver da også mere og mere brugt, fordi man vil undgå den øgede kræftrisiko, men det får jo ikke lægerne til at sige, at hedeture skyldes mangel på anti-depressiv medicin. Hvad man ved, er, at både progesteron og østriol også hjælper på hedeture, og at de ikke er forbundet med en øget kræftrisiko. Så hvorfor bruger man ikke dem i stedet for? Fordi østrogenmyten dikterer, at det eneste, kvinder kan mangle, er østradiol.

Læs også “Der skal to til en tango” om østrogen og progesteron af Anette Paulin

Hormonbehandlingen af kvinder er ude af trit med forskningen

Men hvordan er vi nået dertil? Hvorfor er hormonbehandlingen til kvinder kommet ud af trit med forskningen?

Østrogen-myten opstod i 1930’erne, da man lige havde opdaget kønshormonerne, og man fandt ud af, at det var østradiol, der gav de kvindelige former. Det var selvfølgelig fascinerende, og man udråbte meget hurtigt østradiol til at være ”det kvindelige kønshormon.” Det blev der skrevet bøger om, og medicinalfirmaer begyndte at tage patent på østrogen-præparater, som kunne ”genskabe kvindeligheden”.

Det var med til at holde myten i live i mange, mange årtier, mens progesteron blev fuldstændig glemt. Og det er stadig glemt. Østrogen-myten dikterer, hvad vi får, og blokerer for, at man kan se på andre hormoner.

– Jeg vil gerne fortælle kvinder, at der findes en bedre vej. De to hormoner, jeg var så heldig at få – progesteron og østriol – er meget grundigt undersøgt, og de er et langt mere sikkert valg end både den konventionelle hormonbehandling og de såkaldte fyto-østrogener. Først og fremmest vil jeg spørge: Mangler du overhovedet østradiol? For forskningen viser som sagt, at de fleste kvinder ikke mangler østradiol, men progesteron i overgangsalderen.



I bogen kan du teste dig selv for, om du har symptomer på, mangler eller ubalancer, så du har noget at tage udgangspunkt i. Får du rettet op på hormonbalancen, vil det både hjælpe på symptomerne og forebygge sygdomme senere hen.
Vejl. udsalgspris 249,95
Køb bogen HER

Du vil måske også kunne lide...