Røget laks og rygeostcreme på ristet brød
Forret, Hovedret, Opskrifter

Røget laks og rygeostcreme på ristet brød

image_pdfimage_print

Spis dem som en lækker forret eller en let hovedret.

2 PERSONER (hovedret)
4 PERSONER (forret)

200 g rygeost
6 spsk creme fraiche 9% eller yoghurt naturel
Saften af 1⁄2 citron
Salt og peber
1⁄2 rødløg
1⁄4 agurk
250 g røget laks
4 skiver toastbrød

SÅDAN GØR DU:

Rør rygeost, creme fraiche og citronsaft sammen til en luftig creme. Smag til med salt og peber.

Hak rødløg og agurk fint.

Skær laksen i mindre stykker.

Skær brødet i kvarte skiver, så de ser mere appetitlige ud.

Rist brødet og lad det køle lidt af. Smør rygeostcreme på, læg lidt laks ovenpå, og drys til sidst med finthakket agurk og rødløg. Gerne en lille ekstra klat rygeost som topping.

TIP!
Du kan også bruge varmrøget laks som giver en lidt mere intens smag.

Du vil måske også kunne lide...