Modeord eller bare en populær livsstil?
Frisk luft, wildlife, stjernehimmel, frihed, hygge og uhygge, lyden af naturen der sover, bålliv – shelterlliv. Ord, der beskriver, hvorfor flere og flere søger ud i naturen selv på de koldeste dage af året.
Af Mette Foldager
Tendensen for udeliv/shelterliv er stigende og flere og flere har prøvet en overnatning på en af landets mange shelterpladser og oplevet naturens lyde, dufte og pragtfulde aura.
Der findes efterhånden en del shelter pladser i Danmark– find nogle af dem på Udinaturen.dk eller via appen shelter.
Shelters også om vinteren
På denne tid af året kan det måske skræmme nogen, at begive sig afsted for at tage en overnatning i skoven, på marken eller ved åen i frost og blæst. Og en luksuriøs hotelovernatning er måske den lette løsning – bare ikke i disse coronatider. Men besidder du en smule eventyrlyst krydret med et veludviklet overlevelsesgen, er du nok en af dem, der vil få en sublim oplevelse dybt ude i skoven – sammen med kæresten, manden, børnebørnene?
Gode råd til hvordan du bedst ”overlever”
og navigerer i en kold nat
Når det drejer sig om madlavning, så er det meget individuelt, hvad man foretrækker. En sandwich til en enkelt overnatning kan være nok for nogen, andre foretrækker at hygge over et bål med madlavning.
Det bør du have med:
Overnatning
• God varm Sovepose
• Hovedpude
• Tykt liggeunderlag
• Natlampe el. lygte
Hygiejne og personligt
•Vand i dunk (hvis der ikke er drikkevand)
• Tandbørste / tandpasta
• Håndsprit eller sæbe
• Toiletpapir
• Lille skovl (hvis der ikke er toilet)
• Lille håndklæde
Bål og madlavning
• Brænde (hvis det ikke findes på stedet)
• Økse og/eller sav
• Optændingsmateriale
• Lighter, tændstikker
• Gryder, pande
• Gas og blus (hvis det ikke er muligt at lave bål)
• Drikkevarer
• Te / pulverkaffe
• Madvarer
• Skærebræt og skærekniv
• Grej til at vaske op
• Krus, tallerken og bestik
• Hvis man ikke laver mad over bål, kan man medbringe trangie, gasblus, el. lign
• Morgenmad
Diverse
• Dolk
• Campinglampe / petroleumslampe / fyrfadslys
• Affaldsposer
• Førstehjælp sæt
• Siddepuder