Af Jane Maltesen
Tiden hvor børnene flytter hjemmefra kan for mange være starten på et nyt liv – et enklere liv med mindre plads og mere tid – med andre ord, så er det tid til forandring når børnene flytter hjemmefra.
Huset og haven, der har været rammerne om familielivet i mange år, kan pludselig føles for stor til to – det kan være tid til forandring. Måske skal det store hus i villakvarteret byttes ud med en mindre lejlighed tæt på indkøb og byens cafeliv, biografer og teater, måske skal sommerhuset nu bruges som helårsbolig.
Der er mange muligheder, hvis man gerne vil have forandring og et nyt miljø. Nogen vælger at flytte i en mindre bolig – det kan være ejerbolig eller lejebolig. Andre flytter i bofællesskab hvor der er ligesindede – seniorbofællesskaber eller bofællesskaber med en blanding af generationerne.
Fællesspisning, delebiler og økologisk og bæredygtig livsstil er noget af det, som tiltrækker flere og flere danskere til landets bofællesskaber.
Mød en familie som har valgt at bo i bofællesskab
Magasinet Midt I har mødt Anne, som har boet i bofællesskab sammen med sin familie i mange år, og vi har fået lov til at interviewe hende for at høre hendes historie om fordele og ulemper ved at bo i i bofællesskab.
Familien bor i privat ejerbolig i Andelssamfundet i Hjortshøj (forkortet AiH). Andelssamfundet, som består af en blanding af generationer, ligger for enden af en snæver vej kun tyve minutters kørsel fra storbyen Aarhus. De deler fælles faciliteter dels med deres egen bogruppe som består af 11 husstande og dels med resten af Andelssamfundet, som består af 125 husstande. Der er mange fælleshuse som kan benyttes til aktiviteter, fester og møder.
Hvorfor bo i bofællesskab?
Vi har spurgt Anne, hvad der fik dem til at vælge at bo i bofællesskab.
Det var lysten til at skabe og dele med andre, der var årsagen til deres valg af boligform.
“Vi var unge biologistuderende og vi var optaget af permakultur og bæredygtighed – lidt som nutidens trend, og vi var meget inspireret af flere forskellige spirende initiativer med nye bosætninger”, fortæller Anne og tilføjer “vi har boet i Andelssamfundet siden 1999 – og var med i planlægning af vores bosætning og som bygherre på vores eget hus siden 1995”
Familien har tre udeboende døtre, som alle har haft deres barndom helt eller delvist i bofællesskabet.
Fællesskab med flere generationer
Anne fortæller videre, at det bedste ved bofællesskabet er at kende så mange naboer – det giver tillid og tryghed.
Børnene mærker også fællesskabet. De har mange legekammerater, og der er altid mange hjemme – de har tryghed til at bevæge sig rundt, fordi de kender mange voksne og børn.
Der er aktiviteter, de kan være med i og få glæde af – og så fester de sammen med de voksne.
Det er også et godt sted at blive gammel. Der er mange fællesskaber at indgå i.
I gennemsnit er beboerne blevet ældre med årene, fordi mange bliver boende. Aldersmæssigt er fordelingen nogenlunde sådan, at 1/4 af beboerne er under 18 år og 10 % er 70+. Den yngste er ikke fyldt 1/2 år, og den ældste har passeret 80 år.
Det er typisk børnefamilier, der flytter ind, når noget bliver til salg.
Fællesskab med forskelligheder
I bofællesskabet prioriterer mange af beboerne at lægge fritid på stedet. Der deltages i aktiviteter, konfliktløsning, koordinering og i praktisk arbejde.
Fællesskabet består af mange forskellige og konstruktive mennesker, og der skabes mange gode ideer. Det er op til en selv hvor og hvor meget man vil bidrage alt efter, hvor man er i livet. Der er mange aktiviteter og man kan selv vælge hvor man vil indgå, og det er vigtigt, at man også kan trække sig tilbage fra fællesskabet.
Når mange mennesker bor og er aktive sammen, kan der selvfølgelig opstå konflikter som almindelige nabokonflikter om skel, træer, udsigt m.m., interessekonflikter og værdikonflikter. Her er dialog først og fremmest vigtig og tillid til sagens parter og tillid til at løse konflikten. Måske skal der inddrages flere mennesker i en sag, så der kan komme supplerende perspektiver, som kan give mulighed for nye løsninger. Anne har i øvrigt selv medieret i konflikter af forskellige typer.
Gode råd hvis du vil flytte i bofællesskab
Anne fortæller, at der tidligere har været nogen, der undrede sig over, at de har valgt at bo, som de gør.
Det sker ikke så tit mere – nu er det oftere nogen, som også gerne vil være med.
Anne har et par gode råd, til dem, som tænker på at flytte i bofællesskab.
Det giver mest mening, hvis man har lyst til at deltage og bidrage til fællesskabet. Og det kan man gøre på mange måder.
Hvis I selv ønsker at starte et nyt bofællesskab, så gå i gang – det tager lang tid at få tingene diskuteret igennem og godkendt. Besøg andre, så I kan bruge deres erfaringer og inspiration. Lav tydelige aftaler og læg penge på bordet – så er det dem, der vil være med, som bliver.
En anden mulighed er at flytte ind i et allerede etableret fællesskab som for eksempel Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor man kan sætte sig direkte ved langbordet og spise sammen, mens børnene render rundt og leger.
