Billed reportage fra en moderne antikvitetsforhandlers hjem

Antikvitetshandler Karsten Andersson byder indenfor i sit smukke hjem, som han deler med sin mand, Allan Midtgaard. Boligen er en murermestervilla fra 1925, som parret købte for 4 år siden. Villaen har gennemgået en større renovering, så den passer til parrets ønsker og behov, om funktionalitet og æstetik.
Karsten har altid interesseret sig for smukke gamle ting. Oprindelig er han uddannet tjener, men nu bruger han det meste af sin tid på sin butik ”Karstens Antik”. Til butikken er tilknyttet en webshop, hvor han sælger antikviteter til hele verden.
”Jeg elsker at sætte smukke antikke nips og møbler sammen med nye – det giver personlighed, og samtidig en historisk fortælling” siger Karsten.

Når man træder ind ad hoveddøren, bliver man mødt af en smuk entre. Den originale trappe snor sig forbi de fritlagte bjælker. Her man man allerede den personlige stil i hjemme, hvor klassisk design forenes med de antikke ting.

Den høje metalreol, giver muligheder for at skabe små opstillinger. Her det en skøn kombination af keramik, gamle træskrin, thailandsk buddafigur og andre små skatte.

Den lille væghængte reol med gørn marmor top, fungerer både som lampebord og barbord.

Et 1800tals Gate leg bord i mørk eg, skaber en skøn kontrast til den lyse Kähler vase og den industrielle arbejdslampe.


På den ene væg i spisestuen ser man den store vitrine der er fyldt med musselmalet porcelæn – en af Karstens store passioner.

Bordet er smukt dækket med Royal Copenhagen hvid halvblonde, vintage Georg Jensen Damask dug og smukke blomster.

Karsten er VILD med blomster, og han elsker at kreere smukke dekorationer…

Parret har indrettet sig med en skøn blanding af antikviteter, fransk vintage og moderne design. På den gråmalede Gustavianske dragkiste fra midten af 1700-tallet, står en smuk fransk kirkestage med opal blomster.


Fra det store soveværelse er der adgang til en skøn tagterrasse, med udsigt til tagene og den dejlige natur. En lille oase i byen. Her er der indrettet med loungemøbler, industrielle franske metalstole og kurve med skønne planter.
Besøg Karstens fantastiske antikvitetsbutik “KARSTENS ANTIK” hvis du kommer forbi Horsens på Kattesund 21 – Karstens antik er en kombination af en fysisk butik i Horsens – en web butik: karstensantik.dk samt instagram profilen @karstensantik, der er platform for inspiration og direkte salg.