Deller med et tvist

Klassiske frikadeller, hvor der er brugt spidskål og lidt mindre kød – de bliver altså vildt gode. Dertil en fyldig sommerlig pastasalat.

Frikadeller med spidskål

1/2 spidskål
1 løg
2 dl mælk
1/2 kg hakket svinekød
1 æg
2 spsk hvedemel
1 tsk salt og lidt peber
Olivenolie til stegningen

Sommerlig pastasalat
ca. 200 g fuldkornspasta
250 g friske jordbær
1/2 galia eller honning melon
100 g salatost (feta) i tern

 

Dressing
1 dl creme fraiche
1 spsk hakket frisk persille eller purløg
Lidt citron, salt og peber

Sådan gør du

Kog pastaen ca. 10-12 min til den er al dente og skyl den i kold vand (så klistrer den ikke).
Fjern de yderste blade på spidskålet, skær stokken væk og skær enten spidskål så fint du kan, eller hvis du har en foodprocessor så skær den i grove stykker og giv dem i en tur i den.
Enten hak løget fint, eller riv dem på et rivejern. Herefter blandes løg, spidskålen og resten af ingredienserne til dellerne (undtagen olien) i en skål. Form dellerne og steg dem gyldne og gennemstegte i olien på en varm pande.
Skyl og halver jordbærrene. Skræl melonen, fjern kernerne og skær den i små tern. Put resten af ingredienserne til salaten i og vend det.
Bland creme fraichen med persille eller purløg og smag til med citron, salt og peber.

Anret spidskålfrikadellerne med pastasalaten og server dressingen ved siden af.

Velbekomme

Tjek vores opskrifter på salater her

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *