NUDGING – det ”lille venlige puf” til positive adfærdsændringer
Af Lena Hellström, uddannet journalist og nudging ekspert
Hvorfor kan dine kollegaer ikke finde ud af at sætte deres beskidte service ind i opvaskeren?
Hvorfor kan teenageren ikke smide sit vasketøj ud i kurven i stedet for at lade det ligge og lugte?
Hvorfor er det så drøn svært at få taget hul på det vægttab, du har ønsket så længe?
Du genkender nok et eller flere af de tre spørgsmål, som ofte resulterer i frustration. Du brokker dig over de andre og banker dig selv oven i
hovedet over den manglende viljestyrke.
Men viljestyrke kommer ikke i metermål. Det er en begrænset ressource.
Hos dig og hos de andre omkring dig. Selv om du ved, hvad der skal til for at tabe dig, og at teenageren sikkert godt kan huske sidste gang, du skældte ud… ja, så ender det alligevel med ikke at blive som ønsket.
Autopiloten slår til
Hver dag bliver vi stillet over for rigtig mange valg – op til flere tusinde. Hvornår skal jeg børste tænderne? Hvilket tøj skal jeg have på? Skal jeg spise nu eller om 5 min – og hvad skal jeg spise? Når vi pinder det helt ud, er der vanvittig mange valg.
Hvis vi hver gang skulle tænke rationelt over hvert eneste lille valg, så blev en gennemsnitsdag virkelig udmattende, og vi fik ikke nået ret meget, fordi det hele krævede en tanke. Mange 1000 års erfaring har heldigvis lært vores hjerner, at der er en masse valg, som kan ske automatisk, uden det går galt. På den måde sparer hjernen energi. Derfor er det ofte vaner, som bestemmer vores valg.
Du bliver snydt
Faktisk er det hele 90 – 95 pct af alle vores valg, som er baseret på vaner og følelser. Derfor er det så svært at ændre rutiner. Det kræver nemlig din fulde bevidsthed, når du skal slippe ud af autopilotens faste hånd. Men giv ikke op!
Vi kan vende den dovne hjerne til en fordel. Det er den metode – eller tilgang til adfærd og vaner – som kaldes nudging.
Er det ikke manipulation, vil du måske spørge …
Jo, det kan man sige. Men det er en positiv manipulation. Bogen Nudge, der lagde navn til metoden, slår fast at nudging altid handler om at spille os bedre. Nudging skal bruges til at give os et bedre helbred, en større velstand og en større glæde.
Så når du bliver manipuleret i supermarkedet til at købe en hel kasse vin i stedet for en flaske, når du bliver lokket til at købe en bluse i webshoppen, fordi der står, at der kun er to stk tilbage, og når du vælger en big menu, fordi den kun koster 10 kr. mere, er det ikke nudging. Men det er de samme psykologiske principper.
Gør det let for mig
Når du vil ændre dine vaner – eller andres – skal du gøre det rigtige valg let. Det kan være, at der skal en vasketøjskurv ind på teenageværelset, så sønnen ikke skal gå så langt. Det kan være, at du skal hjælpe dig selv til at spise flere grøntsager ved at abonnere på en kasse fra Årstiderne.
Det virker banalt og lidt for simpelt. Men det virker.
Det mest kendte nudge er nok fodspor på gulvet eller klistermærket med en flue sat i pissoiret, så der er noget at sigte efter med strålen.
Ingen af de to nudge sikrer, at alle følger sporene, eller at al urinen rammer inden for kummen. Men de hjælper os med at gøre det rigtige, uden at vi er bevidste om det. Det er selve omdrejningspunktet for nudging.
Hvad husker du efter den første dag?
Ud over at gøre det let at vælge det rigtige, er der en lang række andre måder at ændre adfærd på. F.eks. er vi meget opmærksomme på, hvad andre gør og følger efter, vi lader os guide og påvirke af lys, farver og lyd. Timing af nye vaner er også en stærk adfærdsdriver. Når du begynder på en ny arbejdsplads, så bruger du rigtig meget energi på at aflæse, hvordan de andre agerer.
Du læser måske firmaets strategi og vision den første dag, men du husker kun, hvor din nærmeste kollega satte sig i kantinen.
Bryd problemet op
Det er også rigtig godt at koble en ny vane på en gammel. Du har måske lyst til at få flere muskler. Så lav armbøjninger hver gang, du skal på toilet. Du drikker for meget cola…. Så byt hvert andet glas til vand.
Når du vil ændre vaner og adfærd, er det vigtig at bryde den dårlige adfærd ned i små ændringer. Vil du have teenageren til at rydde op på værelset, så start med én ting – måske vasketøj, måske porcelæn retur til køkkenet, måske tomme sodavandsflasker.
Videotesten
Nudging kan bruges i så mange sammenhænge, men kun der, hvor du kan se en reel adfærd. Brug videotesten – hvis det kan filmes, kan det nudges.
Metoden kan virke utrolig simpel og meget banal, men det kræver, at du ser på problemer med nye briller. Vi er vant til en verden, hvor vi kommunikerer til den rationelle del af hjernen. Men det giver meget ofte ikke det resultat, som vi ønsker. Nudging handler om at slippe troen på, at forbudsskilte og skæld ud kan få alle til at høre efter.
Brug i stedet en positiv tilgang og guide dig selv og andre til en bedre adfærd.
Hvad betyder nudge?
Nudge betyder det ”lille venlige puf”, og det handler om at hjælpe med positive adfærdsændringer. Metoden nudging hedder egentligt ”behavorial economics”. Det er en blanding af økonomi, antropologi og adfærdspsykologi – først beskrevet i 2008. To af de store foregangsmænd inden for nudging – Thaler og Kahneman – har begge modtaget en Nobelpris.
Sådan bruger man nudging
Når man arbejder med nudging og adfærdsdesign, tager man udgangspunkt i en række adfærdsprincipper, som hjælp til at udforme det enkelte nudge. Det kan være ved hjælp af lys, lyd, farver og fysisk design. Det kan også være socialt. Vi mennesker er flokdyr og gør ubevidst det, de fleste gør.
Nudge mod corona
• Kobl det at vaske hænder sammen med andre rutiner f.eks. hver gang inden du går ud, kommer hjem, eller hver gang uret står på hel.
• Det er svært at undgå at klø sig i ansigtet eller under næsen, når du er ude og handle. Brug noget der minder dig om, at der er smitte. F.eks. tag handsker på eller farv dine fingerspidser sorte. Så minder det dig om, at din fingre kan være smittede.
• Når du bærer mundbind bliver du mindet om, at vi skal passe på.
• Hav håndsprit stående fremme og sæt gerne noget tape på beholderen i en skrigende farve. Skift farve en gang imellem.
Nudge din vægt
• Spis af mindre tallerkener og skåle. Det gør, at du øser mindre op pr. portion.
• Grøntsager skal fylde mindst halvdelen af tallerkenen
• Få et abonnement på en grøntsagskasse, så der er nogle grøntsager i køleskabet
• Hak og snit til 2-3 dage, så det er et let valg at tage salaten med til frokost
• Læg din motion fast på ugedag og klokkeslæt. Holdtræning eller en fast gåaftale er godt.
Lena Hellström er uddannet journalist og har arbejdet med nudging og adfærdsdesign siden 2014. Hun har undervist flere tusinde mennesker i at bruge metoden via workshops og foredrag. Deltagernes fokus har været meget forskellige – arbejdsmiljø, kommunikation, genbrug, indeklima, sundhed, sikkerhed og færdsel er bare nogle af dem. Men det er altid med det mål, at få flere til at gøre det bedre i forhold til Verdensmålene.
