Efterårssorg

Af Anders de la Motte

Fra forlaget MODTRYK

Den sidste augustaften i 1990 camperer fem unge på kanten af et nedlagt stenbrud uden for den lille skånske by, de er vokset op i. De er lige blevet studenter, og det er deres sidste aften sammen. Forude venter voksenlivet og fremtiden. Men da solen står op, er kun fire af dem i live.

I 27 år bliver ulykken ved med at være et åbent sår i lokalsamfundet. Da den gamle politichef går på pension, overtager tilflytteren Anna Vesper stillingen. Hun genåbner trods advarsler den gamle sag fra efteråret 1990. Et efterår, ingen vil tale om, men som ingen heller kan glemme.

EFTERÅRSSORG er en intens, psykologisk krimi, og anden bog i serien Skånekvartetten. Bøgerne i kvartetten kan læses uafhængigt af hinanden.

ANMELDELSER:

”Anders de la Motte skriver, så sproget synger og karaktererne trækker vejret på siderne. Jeg elskede Sensommerjagt, om muligt elsker jeg Efterårssorg endnu mere. I mine øjne er han en af tidens stærkeste, mest originale stemmer på den nordiske krimiscene. ”
– Katrine Engberg, forfatter

“Anders de la Mottes Skåne-krimi er en solid historie om fortidens skyld og skygger … de la Motte evner at tilføje sin historie en umiddelbar friskhed og dybde, ikke mindst mht. det psykologiske.”
⭐⭐⭐⭐⭐ – Jyllands-Posten

“Her er en uhyggelig, klassisk krimi, som med garanti holder dig fanget. Den er velskrevet med et godt plot og giver lyst til at læse mere.”
⭐⭐⭐⭐ – Søndag og Femina

“Læsere, der ynder velskrevne historier, der tager sig god tid til beskrivelser, plot og handling, kan bare nyde denne fine krimi fra udkants-Sverige. Anders de la Motte føjer sig smukt ind i kredsen af fine og gode svenske krimiforfattere.”
– Litteratursiden.dk

Læs også den første bog “SENSOMMERJAGT” i serien.

Vejl. udsalgspris hardback 299,95
Vejl. udsalgspris paperback 99,95

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.