Af Anders de la Motte
Fra forlaget MODTRYK
En sensommeraften i 1983 forsvinder en femårig dreng fra sit hjem i Skåne. Selv om hele byen er med til at lede efter ham, bliver han aldrig fundet, og sorgen og uvisheden får hans familie til at gå i opløsning.
Tyve år senere leder hans storesøster Veronica en gruppeterapisamtale i Stockholm. En ung mand dukker op og fortæller en historie om en forsvindingssag. Historien er skræmmende velkendt for Veronica, der bliver tvunget til at vende tilbage til Skåne for at lede efter sandheden om, hvad der skete den sommeraften for så længe siden.
SENSOMMERJAGT er en stemningsfuld, psykologisk krimi, og det er den første, fritstående bog i Skånekvartetten.
ANMELDELSER:
“Forfatteren, der er tidligere politimand, har selvfølgelig styr på det politimæssige, men det er endnu vigtigere, at han også har styr på det skriftlige og på det fortællemæssige. Der er en god opbygning af historien med en konstant udvikling af dramaet. Kort sagt: godt skruet sammen og spændende læsning. … Intenst og gribende.”
⭐⭐⭐⭐⭐ – Krimifan.dk // Drugstrups Bogblog
“Forfatteren formår til fulde at opbygge en stigende spænding og uhygge … Bogen er simpelthen så umiddelbart spændende, at man bare må læse videre for lige at se, hvad der egentlig er sket.”
– Litteratursiden.dk
Vejl. udsalgspris hardback 299,95
Vejl. udsalgspris paperback 99,95