Langt ude i Det Caribiske Hav bor Joan fra Hellerup
Vi møder danske Joan på Jamaica, hvor hun har bosat sig – en storsmilende, farvestrålende, afslappet og glad kvinde i 50’erne. De lyse, lange og smukt opsatte dreadlocks er omviklet af et farverigt tørklæde og vidner om kærligheden til rasta-kulturen, men de grønne øjne og den lyse hud signalerer nordisk afstamning. Den varme omfavnende velkomst får os med det samme til at føle os godt tilpas.
Af Bettina Ilkær og Mette Foldager
”Værsgo’ – tag en varm bolle”, siger Joan på pæredansk. ”Jeg er ved at bage boller til bjergbyens fattige børn, som Papa Curvin og jeg skal besøge i morgen, men vi har lidt i overskud”. Papa Curvin er Joans jamaicanske mand, tidligere trommeslager for den legendariske popgruppe Boney M, og har turneret verden rundt med bandet. Hans egen opvækst på bjerget ”Freedom” har præget ham på den måde, at han trods hans musikalske succes og talent, der har ført ham til verdenskendte scener, aldrig har glemt sin fattige opvækst. Han har brugt sin musik og sin viden og begge sider af livet til at blive en ”Papa”-figur for mange mennesker i verden.
”Papa’s og min mission i livet er den samme”, siger Joan. Papa Curvin spiller i dag udelukkende Reggaemusik, og er en kendt musiker i Jamaica.
Jeg tror jeg mistede mig selv
2004 blev et skelsættende år for Joan, som er hendes danske navn. En kolossal nedtur i livet, med skilsmisse, fyring og følelsen af ikke at være lykkelig, fik hende til at stoppe op. Bruddet med eksmanden Peter Rasmussen, tidligere angrebslandsholdstræner og et liv på 1. klasse med karrierestilling, stor villa og masser af forventninger til luksuslivets glæder, blev pludselig for meget for hende. ”Jeg opgav en stor stilling, min Audi A3 og adressen på Strandvejen for at smide skoene og leve et helt andet liv i en noget anden kultur”.
Min løsrivelse
”En rejse til Spanien for at dulme sårene efter skilsmissen blev begyndelsen på 2. del i mit eventyrlige liv. Jeg fik job og blev der i 3 måneder. Jeg var nødt til at finde mig selv, finde min vej og min mission. Peter og jeg delte børnene så vi havde dem 6 uger hver på skift. A-typisk, men det var det ideelle for os alle. Peter var og er en fantastisk far, og vores forhold omkring børnene fungerede helt uden problemer, hvilket jeg altid har været meget taknemmelig for. Han er tryghed og jeg er eventyr, så drengene er godt dækket ind. Efter 3 måneder i bjergene gik det op for mig hvad naturen betød for mig og hvor lidt de materielle ting bidragede til min lykkefølelse. I dag ved jeg, at det var det rigtige at gøre. Drengene og jeg var i daglig telefonisk kontakt, når de opholdt sig hos Peter. I dag har de en glad mor og jeg har nogle glade drenge”.
Mit selvværd var i bund
”Jeg kom hjem fra Spanien og tænkte ved mig selv: ’hvordan kan jeg styrke mit eget selvværd, så jeg kan gøre de ting jeg drømmer om’? Kender du de her små, sjove og tykke vippefigurer, der står og vipper og vipper og der sker ikke mere? Sådan følte jeg mig, og det var det, jeg drømte om at komme væk fra. Få styrket mit selvværd, være figuren, der stod stille som en klippe, så jeg turde gøre de ting jeg selv havde lyst til. På det tidspunkt havde jeg ikke et arbejde, så jeg bød mig til hos 25 forskellige vikarbureauer som ledig receptionist. Det var midt på sommeren, hvor der var brug for den arbejdskraft. Telefonen stod ikke stille og alle havde brug for mig. Det gjorde, at jeg fik følelsen af, at nogen havde brug for mig.
Jeg var også inde over Grevinde Dannerstiftelsen, et krisecenter for voldsramte kvinder og børn, som frivillig hjælper. Her kunne jeg gøre en forskel. Nu havde jeg fået bygget mit selvværd op på en måde, så jeg følte mig klar til at leve videre, som jeg drømte om.
Enkelheden fik pludselig min fulde opmærksomhed efter endnu en rejse til Guatemala, hvor min store kuffert ikke dukkede op ved ankomsten, og jeg kun havde hvad der var i min håndbagage. Jeg blev overbevist om, at letheden ved ikke at eje noget, der bandt mig, og troen på, at tilværelsen ville bringe mig videre, var min nye filosofi.
Efter Guatemala rejsen, var jeg en en måned i den Domikanske Republik, hvor jeg hyrede en fattig fotograf til at lære mig spansk og at fotografere. Vi lavede en reportage om fattige gadebørn, besøgte deres bedsteforældre, deres mødre, der for det meste, arbejdede på stripklubber. Den måned overbeviste mig om , at jeg skulle lave hjælpearbejde, for jeg har styrken til det – det var mit kald. Når jeg var afsted på disse månedlige rejser, som jeg sparede op til, var drengene hos deres far. Jeg savnede dem selvfølgelig, men det var en nødvendig del i min personlige udvikling for at finde mig selv, og for at de kunne få den glade mor de fortjente.”
Hvem er jeg og hvad er min livsmission?
”Jeg møder mange, der spørger, hvordan jeg turde smide stilletterne og hoppe over i barfodslivet.
Allerede som 6-årig fik jeg jeg et kald efter at have set filmen ”Rødder ” af Alex Haley med Kunta Kinte karakteren. Jeg skulle rydde op efter alt det sørgelige de hvide fik udrettet under slavetiden. Derfor var det naturligt for mig, at min første mission gik til Ghana hvor jeg medvirkede til at give en landsby en pumpe, så de kunne dyrke grøntsager.
Det var et foredrag om en Black Foot-indianer og hans simple liv og respekt for moderjord, og min elskede kræftsyge venindes positive tilgang til livet, der gav mig modet til at opstille min egen mission med livet. Det handlede om at gå efter min livsdrøm, at fri mig fra materialismen, at gøre mig fri af frygt og at fri mig fra andres fordomme”.
Reggae musikken og rastakulturen
”Da jeg var i den Domikanske Republik mødte jeg for første gang Reggae musikken, og jeg følte mig straks tryllebundet. Den snakkede fuldstændigt til mig. Jeg kunne lytte til den musik hele døgnet uden at blive træt af den. Det kunne jeg ikke med noget andet musik. Teksterne er rebelske, og det elsker jeg. Rasta kulturen er love, peace and harmoni.”
Min og Papa Curvins mission
”Da jeg mødte Papa Curvin og forelskede mig i ham, stod det helt klart, at jeg var på vej mod det, jeg havde søgt efter i flere år. Jeg er på jorden for at sprede glæde, farver og hjælpe mennesker. Love is the key. Papa Curvin og min mission går hånd i hånd og det var kærlighed ved første håndtryk.
Hver sommer rejser jeg til Danmark, arbejder intenst på et demenscenter, Dagmarsminde, hvor vi bl.a. tager medicin fra beboerne. Her får jeg lov at arbejde med hjerte og sjæl, helt i min ånd. Jeg ELSKER det job. Pengene jeg tjener, bruger jeg til velgørenhedsmission på Jamaica. Jeg har besøgt adskillige pigehjem og delt sko ud, jeg havde fået fra et dansk firma. Vi har delt fodbolde ud til de lokale drenge. Når vi møder ældre mennesker, der ikke har familie, der sørger for dem, giver vi dem penge eller mad. Flere af byens børn hjælper vi med deres skolegang. En gang om ugen besøger jeg ”fattiggården” og synger med dem. Når jeg laver mad, laver jeg altid store portioner, så vi kan dele ud til dem, der ved de kan få stillet deres sult hos os. Papa Curvin er ’rasta’-mand, og vi lever fuldstændig efter naturens regler – alt skal være naturligt. Jeg glæder mig over at verden er ved at få øjnene op for hele klimaproblematikken. Det er alles ansvar at passe på vores jord.
Vi driver et lille autentisk jamaicansk sted med 4 hytter, som vi lejer ud til turister. Vores gæster får indblik i den rolige naturlige livsstil, som vi praktiserer, og vi fortæller om vores velgørenhedsarbejde her. Det har været en lang rejse for mig at nå her til men jeg fortryder intet. Jeg lever i en strøm af lykke, og har fundet roen. Jeg har fundet lykken inden i mig selv. For mig drejer det sig ikke om penge mere – det har handlet om at styrke mit selvværd og befri mig for andres fordomme. I Danmark går mange i sort tøj. Hernede er alt farverigt. Det tog mig lidt tid at klæde mig i de farverige klæder, men i dag kan jeg mærke, at det er MIG, og jeg hviler i det. Når jeg besøger Danmark har jeg mit rasta-tøj på, for det er jo mig, og alle der kender mig siger det samme”.
Rasta-kvinde med fuldskæg
”Jeg har lært at jeg ikke skal lade mig styre af andres fordomme. Min mands mor var rasta-kvinde og havde fuldskæg – det var der ingen, der sagde noget til, for det er en natur lig ting her. Curvin synes, hun er så smuk. Og det handler om at være sig selv.
Du skal hvile i dig selv og kende din livsmission. Nogle har brug for en anden vej for at finde vejen ud af rundkørslen. Nogle har brug for at bruge rynkecreme eller bruncreme for at se yngre ud. Jeg siger ikke, at min vej er den eneste rigtige, men den har været rigtig for mig.
Jeg ser mine drenge hver sommer og de besøger mig, når de kan. De er begge rigtigt godt på vej. Da en af dem besøgte mig fornylig skrev han et takkebrev, hvori han skrev: ’TAK MOR, for den du er, for det mod du har haft, de fede oplevelser du har givet os’. Det er sejt.
De bidrager med deres kompetencer hernede. De har bl.a. arrangeret fodboldskole af flere omgange for 50 fattige drenge. De har også taget godt imod Papa Curvin og mit plejebarn – King Harris – en jamaicansk guidance søn, som vi har haft boende siden han var 6 år. Hans mor var kun 15 år da hun fik ham, og hans far levede på gaden. Han er i dag en af landets hurtigste 100 m løber.”
Joans historie er og lyder fantastisk, og i nogles ører måske for god til at være sand. Men virkeligheden er, at hvert enkelt skridt i den rigtige retning, bringer dig tættere på din egen lykke.
Tør du tage det næste skridt?
UDLEJNING AF HYTTER:
Kunne du tænke dig at opleve rastakulturen, og det autentiske Jamaica, og bo i en af Papa Curvins og Joannas fantastiske hytter? KLIK HER og læs mere…
