En smagfuld, cremet og virkelig god suppe til kolde efterårsdage – og så er den let at lave!
INGREDIENSER TIL 4 PERSONER:
1 hokkaidogræskar
2 store gulerødder
1 rød peber
2 almindelige løg
2 fed hvidløg
Evt frisk chili
1 tsk. spidskommen
Vand
1 grøntsags boullionterning
½ tsk. ingefær
½ tsk. cayenne peber
2 spsk. olivenolie til stegning
400 ml kokosmælk
Salt og peber
SÅDAN GØR DU:
Rengør hokkaidogræskar i koldt vand. Lad skrællen blive på og skær den i mindre tern.
Skær også de resterende rengjorte grøntsager i tern.
Løg og hvidløg hakkes groft.
Steg alle grøntsagerne i et par minutter i olie i en stor gryde og tilsæt krydderierne med det samme.
Dæk grøntsagerne med ca. 2/3 vand (hellere for lidt end for meget).
Tilsæt en boullionterning og lad det hele simre under låg i ca. 30 min eller til grøntsagerne er blevet møre – ved svag varme. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden.
Tilsæt kokosmælk og lad det langsomt varme op, så suppen ikke skiller.
Smag til med salt og peber.
Server med creme fraiche og et twist af grønt eller andet dekorativt. Rugbrødscoutoner vil også gøre sig godt til.
Velbekomme 🙂