Kunstner Monnick Gaiazz
“Hele mit liv har jeg elsket at være kreativ og at skabe noget nyt. Det gav mig frirum. Jeg er meget visuel i min opfattelse af ting, hvilket giver mig inspiration til mine abstrakte malerier. Det er en æstetisk proces, hvor mine følelser og kærlighed til den skandinaviske natur er i spil” – udtaler kunstner Monnick Gaiazz.
Storheden i naturen
I bjergene, søerne, havet, himlen, skovene og på engen ser jeg mønstre, farver og små detaljer, som bliver lagret i mit hoved. Når jeg skaber kunst, kommer denne æstetiske læring ud via min intuition. I den kunstneriske proces skabes farver, mønstre og detaljer i det aktuelle værk, og jeg arbejder efter min intuition helt uden en plan. Sådan har det altid været.
For mig er balancen det vigtigste i et færdigt stykke kunst. Jeg kan ikke forklare, hvornår balancen er der, men jeg ved det bare. Balancen er vigtig for den samlede visuelle opfattelse. Vi har brug for balance i alle aspekter i livet. I vores hjem, på vores arbejde, i vores forhold og i vores kunst.
Jeg har malet i 20 år og for ca 6 år siden, startede jeg med at male abstrakt. Jeg maler abstrakt, fordi jeg elsker at fortolke naturens flow, men også fordi jeg elsker at lege med forskellige farver, mediums og teknikker. Jeg elsker det faktum, at der ikke er nogen konklusion på forhånd, og at resultatet kan gå i flere forskellige retninger.
Jeg tog springet
Sommeren 2020 stod jeg som 100 % selvstændig, og det er gået super godt siden. Jeg elsker den frihed, det giver at kunne gå til og fra i mit hjemmeatelier. Især her i corona tiden, hvor jeg har mine børn hjemme og kan arbejde, når det passer. Jeg bor i et træhus i en haveforening på Amager med min mand og mine to børn på 7 og 9 år. Huset har vi selv tegnet og renoveret for 7 år siden. Det er så hyggeligt, og jeg har hjemmeatelier i det største rum i huset.
Det er godt at have en handyman
Min mand er håndværker, så han har bygget malebord med skuffer og hjul til mig, og det er perfekt til både opbevaring og til at male på, da det første lag på mine værker ofte bliver malet liggende. Jeg har mine farver stående i farveorden på en hyldevæg med et hjemmebygget bord/skuffedarium nedenunder, hvor jeg kan stå og blande og mikse farver.
Jeg bruger desuden vores bolig til galleri, da de store vinduer med det naturlige dagslys er perfekte til malerier. Desuden elsker jeg at indrette, og jeg skaber ofte nye kroge og ny god energi i hjemmet.
At skabe kunst er min dybeste passion. Jeg elsker processen fra det hvide lærred til det færdige resultat. Det er ikke bare farver. Det er følelser og beskeder fra min dybeste intuition, og det elsker jeg.
Mere om Monnick Gaiazz
Du kan følge med og købe min kunst her!
Jeg kan kontaktes på monnickgaiazz@gmail.com eller tlf: 31317666, hvis du vil besøge mit atelier og se min kunst i virkeligheden. Jeg er også ofte på udstillinger, som du kan holde øje med på min hjemmeside under fanen udstillinger.
På min instagram profil med 64.000 følgere inspirerer jeg udover min kunst med boligindretning.
Er du mere til Facebook, kan du også følge mig her!