Rødkløverens helt fantastisk egenskaber mod overgangsalderens gener

Danske studier bekræfter positiv effekt på knoglerne og på overgangsaldergener.

Af Mette Foldager

Kvinder som er i og efter overgangsalderen samt osteoporoseramte, kan få hjælp ved indtagelse af fermenteret rødkløver.

Kvinders afkalkning af knogler øges i og efter overgangsalderen primært på grund af den faldende østrogenproduktion. Det lave østrogenniveau medfører ligeledes gener som hedeture, øget svedtendens og søvnforstyrrelser. Derfor vælger flere kvinder, trods en øget risiko for bivirkninger, at få hjælp gennem kunstigt fremstillet østrogen.

Fermenteret rødkløver styrker knoglerne og afhjælper gener i forbindelse med overgangsalderen

Meget tyder på, at man vil kunne drage nytte af planteøstrogens gavnlige virkninger uden nogen form for bivirkninger. To danske studier gennemført på Aarhus Universitetshospital dokumenterer nemlig, at rødkløveren pga. sit indhold af phytoøstrogener har samme positive egenskab som kunstigt fremstillet østrogen. 

I det første studie deltog 62 kvinder (50+) med svære overgangsaldergener. De modtog alle fermenteret rødkløverekstrakt i 3 måneder. 

Efter indtagelse af den fermenterede rødkløverekstrakt sås en tydelig positiv effekt. Studiet viste en gennemsnitlig reduktion af svedmængden på godt 40% og en gennemsnitlig nedgang i antallet af hedestigninger på ca. 23%. Derudover så man en fuld opbremsning af knogleafklakningen (målt i rygsøjlen ved DXA-scanning). (Kilde: PLOS One)

Menopauseperioden er den periode hvor kvinder normalt har den største afkalkning af knoglerne; mellem 4-6% pr. år, mod 1-3 % som er normalt efter overgangsalderen.  

Disse positive resultater betød, at Lektor, Ph.D. Per Bendix Jeppesen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital og hans forskerteam iværksatte et endnu større studie med fokus på knogleskørhed. 

Her deltog 85 kvinder, alle med osteoponi (forstadiet til osteoporose/knogleskørhed). Halvdelen af gruppen fik placeboekstrakt og den anden halvdel fik fermenteret rødkløverekstrakt. Begge grupper fik sideløbende kalk, magnesium og D-vitamin. Dette studie strakte sig over 1 år, hvor alle deltagende kvinder fik foretaget en DXA-scanning (knoglescanning) før de gik igang og igen efter 1 år.

Studiet viste, at der var en opbremsning af knogletabet målt i ryg og hofte, ved den gruppe af kvinder som havde fået fermenteret rødkløverekstrakt, hvorimod kvinderne i placebogruppen havde et gennemsnitligt knogletab på omkring 3%. (Kilde: American Journal of Clinical Nutrition)

Per Bendix Jeppesen giver udtryk for, at rødkløverekstrakten i fremtiden vil komme til at indgå i behandlingen af såvel osteoponi (forstadie til knogleskørhed) som knogleskørhed“.

„Planteøsteogen fra rødkløver er interessant i relation til forebyggelse og behandling af osteoporose (knogleskørhed), da det netop er disse plante-forbindelser der binder sig til østrogen receptorer, der kan have en effekt.“ fortæller Per Bendix Jeppesen.

Man vil kunne drage nytte af rødkløverens plante-forbindelser og samtidig slippe for negative bivirkninger

– udtaler Lektor Per Bendix Jeppesen

Du vil måske også kunne lide...