Siden 2017 har Christina været forstander på Mandecentret i København. Efterspørgslen på Mandecentrets hjælp er nu blevet så stor, at Mandecentret udvider til 35 pladser fra de eksisterende 18, og fra januar 2022 skal Christina lede Danmarks største krisecenter for mænd.
Af Chastine Engqvist
Christina Kirkegaard på 52 år har været gift med sin mand, Tom, i 26 år. Sammen har de tre voksne drenge. At Christina har været gift med Tom i 26 år er langt fra det udgangspunkt, som de mænd, hun sidder overfor, har. Deres historier er helt anderledes. De mænd, hun møder, er mænd, der står et sted i livet, hvor det gør rigtig ondt. De er blevet skilt, mange af dem har ikke kontakt til deres børn, og flere har været udsat for partnervold.
Mandecentret. Det lyder måske som et almindeligt forsorgshjem, hvor mænd med misbrug kommer for ly af natten, men for de mænd, der benytter sig af Mandecentret, er det helt anderledes. Her kommer kun mænd og fædre, der for en stund har brug for hjælp til at komme over en svær tid, enten foranlediget af et brud i parforholdet eller partnervold. Alle samfundslag mødes med et fælles udgangspunkt – at de står midt i en livskrise.
Christina Kirkegaard er forstander på stedet. Jobbet er ikke et 8-16 job. Telefonen er altid åben, og det er døren til Mandecentret også.
”Som forstander er jeg ansvarlig for 18 beboere (snart 35) og ca. 10 medarbejdere og flere frivillige. Det, der er vigtigt for mig, er, at huset fungerer. At det er den rette målgruppe, der er indskrevet, og at vi får manden tilbage til livet. Min rolle er at vejlede og rådgive mit team, så de står så skarpt som muligt, når de skal hjælpe manden videre”, siger hun.
Den røde tråd
Christina har en lang karriere indenfor sygehusvæsnet, HR og ledelse bag sig.
”Menneskers ve og vel har altid været den røde tråd i min karriere”
Christina er drevet af at motivere mennesker til at se ”de unikke sprækker, ethvert menneske har, også selvom krisen er altoverskyggende”, forklarer hun. Christina er vant til at arbejde i et akut felt, hvor der skal tænkes hurtigt, og hvor man skal holde hovedet koldt. Noget af det, der skal til, er, at den arbejdsplads, man arbejder på, er en god og tillidsfuld arbejdsplads, hvor der er høj trivsel.
”Trivsel betyder rigtig meget for mig, og for at en organisation kan fungere”
Jobbet som forstander kræver meget, og ikke to dage er ens. ”Det er vigtigt, at jeg er frisk og udhvilet, og det er vigtigt, at jeg ikke er stresset, for det påvirker både organisationen og beboerne, og det er der ikke nogen, der har brug for” siger Christina. ”Vi har sat os for, at vi skal have et så ligeværdigt forhold til mændene som muligt. Vi er en sparringspartner. Det kræver meget af os som medarbejdere, og vi giver rigtig meget af os selv”, fortsætter hun.
Mange af de mænd, som Christina og hendes medarbejdere møder, bærer rundt på en tung last. Det er fortællinger om langtrukne sager i Familieretshuset, hvor faren må undvære sine børn i lange perioder. Andre historier vidner om, at afmagt og skænderier kan udvikle sig til, at manden udsættes for vold af sin partner.
Hvorfor lige mænd?
Christinas første møde med Mandecentret var lidt af en tilfældighed. Hun blev kontaktet af den daværende direktør, der tilbød hende at blive konsulent. 15 timer om ugen blev til 30, der blev til 40+ og et forstanderjob. Når man spørger Christina, hvorfor hun sagde ja, siger hun: ”Det her med at folk ikke kender til de udfordringer, som mænd står overfor, er noget af det, der driver mig. Og her vil jeg gerne understrege, at kvinder absolut har brug for og ret til al den støtte, som de får på kvindekrisecentrerne, men jeg forstår simpelthen ikke, at vi i 2021 ikke har ligestilling, og at mænd ikke har de samme rettigheder. Når der er noget, der er uretfærdigt, så rammer det mig, og så er jeg nødt til at gøre noget ved det”, siger hun. Christina refererer til den ulighed, der er i den nuværende lovgivning, hvor der ikke er de samme rettigheder kvinder vs. mænd udsat for vold.”
”Alles historier har ret til at blive hørt”
Christina mener, at mænd i krise er et undervurderet og tabubelagt område, som fortjener meget mere opmærksomhed. ”Jeg synes, at mænd bliver undervurderet som far og som ægtefælle, og det vil jeg gerne være med til at råbe op om. Alle har ret til at blive hørt, og den mulighed giver vi i Mandecentret”, siger hun.
Stewardesse og kaos
Christina elsker sit job. For midt i kaos og kriser er der plads til latter og humor. Hvad er der at grine af, spørger jeg: ”Vi griner med mændene, vi griner af os selv. Mandecentret giver mulighed for at skrive en ny historie, og der er plads til rigtig meget nytænkning”, forklarer Christina.
Og det blev netop humor, overblik og en reference til Christinas hjemby, der blev inspiration til den metode, der i en coronatid fik mændene og medarbejderne til at føle sig trygge. Christina bor i Dragør tæt på lufthavnen. ”Jeg kaldte os for stewardesserne. Hvis stewardesserne går rundt og fortsætter serveringen med et smil på læben, er der ingen, der lægger mærke til, at der er lidt kaos i cockpittet, og det var den metode, vi brugte under COVID-19”.
Kvinder og mænd
Da Christina i 2017 overtog stillingen som forstander, var hun den første kvinde i positionen. I dag er der tre kvindelige forstandere, fordelt på syv afdelinger.
Christina hører aldrig noget for sit køn, hverken fra de mænd hun sidder overfor til dagligt, eller når hun fortæller om sit job.
Det er ikke normalt, at mænd arbejder på et kvindekrisecenter, men på Mandecentret møder du kvinder og mænd i alle afdelinger. ”Det er vigtigt, at vi afspejler den verden, der er ”udenfor’”, påpeger Christina. ”Vi må ikke skabe et billede af, at kvinder er fjendtlige. Og mændene skal genvinde tilliden til kvinder og i fremtiden finde en ny kæreste at dele livet med. Det handler ikke så meget om, om du er mand eller kvinde”, opsummerer hun.
Små skridt
Christinas succes bunder, ifølge hende selv, i en positiv indstilling til livet, og at der altid er en positiv fortælling. ”Jeg tror på at vi kan ændre vaner og udvikle os hele tiden. Og jeg tror, det er noget, vi skal, og vi skal ikke være bange for det nye og ukendte. Vi behøver ikke at kaste os ud fra 10 meter vippen, noget kan være med små skridt. Jeg tror og håber på, at det er den motivation, jeg kan give videre til de mænd, der bor hos os. ”Vi minder tit os selv om, at der ikke er langt fra den ene side af bordet til den anden. Vi kommer alle sammen ud for kriser i vores liv, det er uundgåeligt andet.” fortæller hun.
Udviklingen i skilsmissestatistikkerne og et trist tal på 19.000 mænd, der årligt udsættes for partnervold, vidner om, at der er et stort behov for Mandecentret og den unikke ekspertise, de sidder med – og Christina er stolt af at være i fronten for de mænd, der har brug for Mandecentret og for at kunne være med til at give dem en ny start i livet.
