Opskrift på grove pizza snegle

Bag disse lidt sundere pizza snegle til eller med børnebørnene – de vil elske dem, og det vil du også 😉

Ca. 20 stk.

DEJ:
25 g gær
3 dl lunken vand
100 g revne gulerødder
1 spsk salt
100 g grahamsmel
100 g fuldkornsmel
300 g hvedemel

FYLD:
2 dl færdig pizzasauce
200 g skinkestrimler
100 g mager reven ost
1 spsk tørret oregano

SÅDAN GØR DU:
Rør gæren ud i det lunkne vand, tilsæt salt og gulerødder. Rør rundt. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen godt. Stilles til hævning i 45 min. Rul dejen ud til 1 cm tyk firkant. Fordel pizzasauce plus resten af fyldet på firkanten. Rul den sammen til en roulade. Skæres i 2 cm tykke skiver. Bages ved 200 gr i ca. 18 min. til de er gyldne.

TIPS:
Dejen kan også bruges til pølsehorn. Brug kyllinge pølser. De giver både en bedre smag, er uden skind og indeholder mindre fedt.

Prøv også de søde lækre “Samsø” boller.

Du vil måske også kunne lide...