Af Anette Paulin, cand.mag, leder af NHT®-uddannelsen
Jeg husker tydeligt, hvornår det begyndte – det var en måned efter min sidste menstruation. Jeg vidste selvfølgelig ikke på det tidspunkt, at det var den sidste – det ved man først lang tid efter, når man kan se, at der ikke kommer flere. Det var efterår, træerne glødede i varme, flammende farver og der var mange flotte solskinsdage, men mit humør blev mere og mere gråt. Det var, som om jeg så det hele gennem matteret glas. Jeg begyndte at føle, at alt var ligegyldigt, og jeg kunne ikke føle glæde ved noget. Jeg prøvede at være positiv, som jeg var før i tiden, og jeg kunne høre mig selv sige: ”Det er da dejligt,” hvis der skete noget godt, men det kom inde fra en osteklokke – en trist osteklokke, hvor intet af det, der skete omkring mig, havde nogen betydning. Lægen mente, det var en depression og tilbød lykkepiller, men det afslog jeg. Jeg følte, der var noget, jeg manglede – og det var ikke lykkepiller.
Få styr på de hormonerne i overgangsalderen
Det, der sker efter den sidste menstruation, er, at æggestokkenes produktion af østradiol falder. Progesteron, det andet vigtige hormon, er typisk faldet meget allerede inden den sidste menstruation, og når man så står i den situation, hvor niveauerne af begge hormoner er i bund, så påvirker det både krop og psyke, og det kan give både depression og denne osteklokke-følelse – og i øvrigt også en øget nervøsitet eller ligefrem angstanfald. Hvor meget man mærker symptomer, afhænger af flere ting, blandt andet hvor stresset man har været gennem livet – fordi binyrerne nu skal overtage produktionen af progesteron – og hvor meget fedt man har på kroppen – fordi fedtvævet også producerer østradiol.
Men unge kvinder kan også komme i en pludselig overgangsalder, hvis de får fjernet æggestokkene eller livmoderen – det man kalder kirurgisk menopause.
Jeg hørte om bioidentiske hormoner fra en veninde i udlandet, om cremer med progesteron og østriol – østriol fordi det er et lige så effektivt østrogen som østradiol, men langt mere sikkert – og det blev begyndelsen til et helt nyt liv. Så det er muligt at komme ud af osteklokken og få farverne tilbage igen!
Læs mere om bioidentiske hormoner på nht.dk: KLIK HER!