Det er synd for barnet at have en travl karrieremor, som ovenikøbet er gammel. Det var bare nogle af de fordomme, Benedikte Kiær mødte, da hun som 46-årig toppolitiker blev gravid første gang. De samme fordomme rammer ikke mænd med topjob, der bliver fædre i en sen alder, og det generer Benedikte Kiær. Hun tager derfor gerne debatten for at få ligestilling for mænd og kvinder, der får børn, når de har passeret midtfyrrerne.
Af Jette Nørby Andersen
Efter 8 års arbejde på at blive gravid lykkedes det endelig for Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør, og hendes mand, Lars, at få sønnen, Lauge sammen. Benedikte Kiær, der dengang var 46 år, husker det som helt fantastisk efter at have været gennem mange behandlinger og ufrivillige aborter.
“Jeg havde det sådan, at nu blev jeg også en del af den store globale mødregruppe. Det var en unik oplevelse og noget, jeg simpelthen er så glad for at få mulighed for at opleve: At jeg blev mor, det er jeg så taknemmelig for,” siger Benedikte Kiær i telefonen fra toget mod Helsingør.
Barn nummer to fik hun to år senere – også med hjælp fra en fertilitetsklinik. Men selvom hun er glad og taknemmelig over at være blevet mor, er det ikke uden malurt i bægeret, at hun tænker tilbage på tiden, hvor hun kunne annoncere, at hun og hendes mand ventede sig igen.
Det var nemlig ikke alle, der glædede sig på borgmester-parrets vegne. Og som offentlig person kom hun til at mærke de fordomme, der er imod kvinder, der bliver mødre i en sen alder, og som ovenikøbet har et karrierejob. Især anden gang hun blev gravid, mærkede hun forargelsen. I Danmark må kvinder ikke få hjælp til fertilitetsbehandling efter, at kvinden er fyldt 46, og derfor havde Benedikte Kiær og hendes mand fået hjælp til graviditet nummer 2 på en klinik i Spanien, hvor aldersgrænsen for fertilitetsbehandling for kvinder er 50 år.
Det fik gang i fordommene, særligt hjulpet på vej af en artikel i Ekstra Bladet, hvor avisen havde spurgt nogle danskere om deres holdning til, at parret var taget til Spanien for at få behandling.
Forargelse på forsiden
Avisen valgte at bringe en artikel om graviditeten under overskriften: Kunstigt: Det er egoistisk at være gravid som 48-årig. Parret modtog også et ubehagelig brev fra en per-son, der opfordrede dem til at få en abort.
“Der var også fordomme om, at barnet ville blive født med handicap, men hallo, man bliver jo scannet i et væk, bare man er fyldt 40 og bliver gravid, så der er jo virkeligt styr på, hvordan graviditeten går,” siger Benedikte Kiær. Foruden at handle om hendes alder, gik fordommene også på, at hun var karrierekvinde: “Der var også det der med, at det er synd for børnene, når de har en mor, der har så travlt. Det er pudsigt, at det hele tiden er med udgangspunkt i, at faren ikke er der,” funderer hun og tilføjer, at hendes mand, som er syv år yngre, har et job, der gør, at han kan hente børnene.
“Det er som om, der ikke er en mand, der kan påtage sig nogle af de her roller, der synes udelukkende at være tiltænkt kvinder,” siger hun og fortsætter: “Da jeg var gravid med Lauge, havde jeg en borgmester-kollega, der blev far. Der var ingen overhovedet, der rynkede på næsen og mente, at det var synd for barnet at have en far, der var borgmester og dermed havde travlt.”
”At der ikke er ligestilling for mænd og kvinder, der bliver forældre i en sen alder, er der flere eksempler på”, siger Benedikte Kiær. “Da Klaus Riskær blev som 64-årig var der ikke nogen, der slog på de store forargelses-trommer og sagde, at det der var bare ikke i orden. Det er jo pudsigt, at kvinderne skal være under 40, hvis man skal blive mor, ellers er det ikke ansvarligt, mens fædrene, de kan jo blive ligeså gamle, som man overhovedet kan tænke sig.
Tillykke med, at du er mand
Derfor kunne hun heller ikke dy sig, da Ekstra Bladets nu tidligere chefredaktør, Poul Madsen, i februar i år postede et billede på facebook i anledning af, at han var blevet far igen i en alder af 58. I et tweet ønskede Benedikte Kiær Poul Madsen tillykke to gange; tillykke med babyen og tillykke med, at han er en mand, så han ikke skulle igennem samme “udskamningsmølle”, som hun var igennem – på Ekstra Bladets forside. I det hele taget halter det med ligestillingen på området for kvinder, der er kommet godt op i fyrrerne, mener hun. For eksempel gælder reglen om, at man kun må behandle for barnløshed i Danmark til man fylder 46 kun for kvinder; for mænd er der ingen aldersgrænse.
“Det er igen bare et billede på, at forældreskabet er knyttet op på mødrene,” siger Benedikte Kiær, der dog ikke mener, at der i ligestillingens navn skal indføres en øvre aldersgrænse for, hvor gamle fædrene må være for at et par kan blive behandlet for barnløshed i Danmark. I stedet er hun fortaler for, at man generelt tager udgangspunkt i folks fysik og biologi.
Der må godt være en aldersgrænse, mener hun, men det er ikke sikkert, den skal være 46, og i hvert fald bør der være dispensationsmuligheder, hvis en læge vurderer, at kvinden har helbredet til at gennemføre graviditeten.
Tager gerne debatten
“I gamle dage blev kvinder også gravide som 47 eller 48-årige uden at nogen bad dem fjerne det. Jeg synes hellere, man skal se på, om det kan lade sig gøre. Hvis man begynder at lave vurderinger på, om folk er for gamle eller for unge eller forkerte til at få børn, så er vi inde og pille ved noget, vi havde engang, men som vi er kommet væk fra; dengang hvor man steriliserede og kastrerede dem, man ikke syntes skulle have børn. Det må være biologien og kvaliteten af ægceller og sædceller, der sætter den naturlige grænse,” siger Benedikte Kiær, der dog opfordrer til, at man går i gang med at få børn, hvis man har mødt den partner, man gerne vil have dem med.
Benedikte Kiær har deltaget i mange artikler om barnløshed og om de fordomme, hun har mødt, fordi hun er blevet mor sent. Hun håber, at hun som en offentlig person kan være med til at rydde fordomme af vejen både om barnløshed og om at blive mor i en sen alder.
“Jeg håber, at jeg kan være med til at sætte gang i en debat, og det synes jeg sådan set også er lykkedes,” siger hun, der elsker oplevelserne sammen med sine børn.
“Det bedste er, når vi tager på ture sammen; om det er en cykeltur til Kronborg, en tur til Hornbæk Strand eller en weekendtur til Knuthenborg Safaripark; det handler bare om at få nogle oplevelser sammen og noget, vi taler om sammen. Det med at opleve verden gennem sine børns øjne, det er helt fantastisk,” slutter Benedikte Kiær.
