Christa Engell Hansen har altid været nysgerrig og interesseret i at lære, og i sit 20 år lange ansættelsesforhold udnyttede og opnåede hun mange forskellige kompetencer. Christas fokus er – både privat og professionelt – altid at gøre en forskel. Livet byder på mange muligheder – døre, der lukker sig, og døre, der åbner sig.
“Jeg har altid forsøgt at fokusere på dem, der er åbne og set det som en udfordring at få åbnet nogle af dem, der er lukkede”
Af Mette Foldager
”Den morgen, hvor jeg blev fyret, var ingen undtagelse. Det var en stor og tung dør – 20 års arbejde, kollegaer, samarbejdspartnere – der lukkede sig lige foran min næse. En hurtig vurdering af mine muligheder gjorde, at jeg valgte at tage imod min fyreseddel med et smil – det var en af de situationer, jeg ikke kunne argumentere mig ud af eller græde eller råbe mig til en genansættelse. Jeg opdagede dog hurtigt, at det er svært at være en glad fyret.”
Magasinet Midt I har talt med Christa Engell, der for 2 år siden blev afskediget fra sin arbejdsplads. Christa var igennem et inferno af følelser og tanker og oplevede fyringen som et stort tabu. Hun har siden beskæftiget sig med problematikken for at skabe opmærksomhed og forståelse og ikke mindst for at få andre til at se, at en fyring kan være en mulighed.
Men hvorfor er en fyreseddel tabubelagt
Når man bliver fyret, opstår en følelse af at blive fravalgt, at blive vejet og fundet for let, og meget af vores egen identitet, og det billede vi selv og andre har af os, er hængt op på det arbejde, man har. Det er det, man præsenterer sig med, og det man taler om.
Den følelse, jeg fik, da jeg blev fyret, var, at jeg både i egne og andres øjne var ”mindre værd”. Vi mennesker er generelt ikke så glade for svaghed – vi vil gerne, at vi selv, og dem vi omgiver os med, er succesrige og stærke mennesker – og stærke mennesker bliver ikke fyret.
Jeg tror, der er stor forskel på, hvordan vi tackler det, både når vi selv og andre bliver fyret, men overordnet har jeg mødt 3 forskellige ”tabureaktioner”:
• Den tavse – dem der ikke ringer eller skriver, i hvert fald ikke før man får et nyt job.
• Den forfærdede – dem der reagerer med ubehag og angst; både for svaghed, men også for at det smitter.
• Og sidst (men værst) den misforståede hjælpsomme, der pakker mig som fyret ind i medlidenhed, våde øjne, bitterhed og en forståelse af, at jeg er i livskrise. Den er værst, fordi den får mig lullet ind i, at det virkelig er synd for mig, og jeg bliver frataget retten til at handle. De andre er også slemme, og man kan godt blive ked af det, men det er lettere at reagere konstruktivt.
Ung fyret eller ældre fyret – er der forskel?
En fyring fremkalder samme følelse af afmagt om du er ung eller ældre, men når man skal videre i livet, kan jobmuligheder, fremtidsudsigter og brancheskift være en mere uoverskuelig udfordring, hvis man er midt i livet.
”Jeg tror, det er meget individuelt, og bekymringerne er forskellige alt efter, hvor i livet man er. Når man er yngre, er man måske mere mobil, men har ikke så meget erfaring og måske heller ikke så stort et netværk.”
For Christas vedkommende kom hendes fyringen midt i livet.
Jeg kender flere, der på samme tidspunkt i deres liv har oplevet en fyring og her fylder bekymringer overfor børnene, forældede kompetence, for få jobskifte og alt det med at skrive ansøgninger og CV meget. Måske er man eneforsørger, og økonomien er udfordret.
Det kan være svært at se mulighederne og evt. skifte spor/branche, hvis man har arbejdet med det samme i mange år.
På positiv siden er der, at man har et større netværk, og man måske har mere ro og selvsikkerhed. Alderen spiller selvfølgelig en rolle, når man søger – jeg var selv midt i fyrrerne, og nogle syntes, jeg var for gammel, nogle at jeg var for ung, og andre syntes, at det var den helt perfekte alder, så jeg tror, det handler om, at man selv er realistisk omkring, hvad man kan, og hvor man kan gøre en forskel med den bagage, man har, men også med et blik for, hvor man er på vej hen.
Skal man den ene eller den anden vej
Det kan godt være nødvendigt at justere sine egne forventninger til, om fremtidsjobbet skal være indenfor ledelse eller specialistrollen eller noget helt andet. Det vigtigste er, at man føler efter og finder sit eget drømmejob, og ikke nødvendigvis kigger på, hvilken titel man havde før, eller hvilke forventninger andre har.
De job, jeg selv både søgte og netværkede mig til, var meget forskellige, og flere i mine omgivelser havde også en mening om, hvilken vej jeg skulle. Jeg valgte at følge mit hjerte, hvor jeg mente, at jeg kunne gøre den største forskel og have mest arbejdsglæde – det må gerne være sjovt at gå på arbejde.
20 år på samme arbejdsplads – hvad kan jeg?
Jeg stirrede mig hurtigt blind på, at jeg havde lavet (næsten) det samme i 20 år og indenfor en meget lille branche.
Men jeg gik heldigvis ret struktureret til værks, så jeg satte mig ned og listede alle mine kompetencer op i kategorier.
Det var en øjenåbner for mig selv, da mange af mine kompetencer jo ”bare er noget, man gør”, men når man pludselig sidder med en lang liste af kompetencer indenfor forskellige kategorier, så bliver det lidt lettere at tænke ud af boksen og se sig selv i en ny rolle.
Det er din værdighed, der skal rejse dig igen
Hvis man vil opfattes ligeværdigt – og det går jeg ud fra, at alle gerne vil –, er man nødt til at opføre sig værdigt. Man kan sagtens bekræfte sig selv og hinanden i, at situationen er tarvelig, træls og lusket og blive fyldt med bitterhed – det får man bare ikke et job af, og som fyret er det jo stort set det eneste, man ønsker sig.
Det var min værdighed, der fik mig til at smile igennem min fyring, min stædighed der fik mig til at aktivere mit netværk og en blanding af værdighed, stædighed og kompetencer, der i sidste ende skaffede mig mit nye drømmejob.
OG så skal man omgive sig med mennesker, der bygger en op, nogle der slet ikke ser ens sårede stolthed, eller som hjælper med at hele den. Når man er fyret, har man ikke plads til folk, der bryder ned, ripper op og piller i den sårede stolthed.
Og så må man også gerne være lidt realistisk overfor sig selv, for det er jo ikke verdens undergang – ja, man mangler et job, men det finder man ude i verden med rank ryg og ikke hjemme på sofaen i fosterstilling.
Det føles som et trafikuheld
Man er ked af det, skuffet, forundret, vred, bange og ensom. Det føles som at være med i et trafikuheld, en magtesløshed, hvor man bare kan se det komme imod én, og man kan intet gøre for at forhindre det – og pludselig ligger fyresedlen bare der på bordet foran én.
Man mærker lige efter og jo, man er hel, men ens stolthed er virkelig såret, måske også ens faglighed, for hvorfor er man valgt fra?
Og man skal skynde sig at mærke de følelser, for de er rigtige nok, og så skal man skynde sig at pakke dem væk igen i en erfaringskasse, for lige så rigtige de er, lige så ubrugelige er de, når man skal pænt afsted fra den virksomhed, hvor man jo indtil for 5 minutter siden var glad for at arbejde.
De sårede følelser er også ubrugelige, når man skal ud at netværke, og de er ikke bare ubrugelige, men kan ligefrem spænde ben for, at man får det næste drømmejob.
Så når man rejser sig og siger tak for denne gang, så skal man mene det. Ikke for chefens skyld, men for ens egen skyld – en god afsked er det bedste afsæt for en god fremtid.
Omgivelsernes reaktioner
Tavshed – Ubehag – Bitterhed, og så er der alle de fantastiske mennesker, der ringer og skriver, inviterer på kaffe, gåture, pre-jobsamtaler, konstruktiv hjælpsomme (hjælp til CV, ansøgninger, jobmuligheder, nogen der kender nogen, o.l.).
Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer, og det er ikke nødvendigvis dem, man er tættest på, der er til størst hjælp. Nogle reaktioner er præget af, at de selv frygter at blive fyret, eller måske har prøvet det og har haft det dårligt med det. Andre er bestemt også præget af, at de aldrig har prøvet det og synes, at det er mega fiasko-agtigt.
Nogle har prøvet det og vil gerne dele alt det sjove og gode, der er ved at blive/være fyret, og andre har aldrig prøvet det, men har så meget respekt og overskud, at de spørger nysgerrigt ind eller på anden måde møder en fyret med ligeværdighed.
Aktivér dit netværk
Det er ret givende (og grænseoverskridende) at aktivere sit netværk. Udover dem der selv inviterede på kaffe, lavede jeg en liste over mennesker, som jeg følte, jeg havde fælles værdier med og/eller respekterede fagligt og menneskeligt, som jeg kontaktede og lyttede til, hvad de tænkte om min fremtidige situation.
Det grænseoverskridende ligger i, at man i de snakke nogle gange bliver præsenteret for noget, man ikke selv havde set eller tænkt. Man skal have mod til at spørge ind og acceptere, at der er mennesker i ens netværk, der måske ser anderledes på en, end man selv har gjort. De er typisk mere modige på mine vegne, og jeg fik en del aha-oplevelser på den konto, som styrkede mig.
Netværk, positive og konstruktive relationer er den bedste medicin mod bitterhed og tab af identitet. For sammen med de mennesker er man jo stadig en ressource, og samtidig er det også enormt vigtigt at holde sig selv fast i, at ens egen fyring jo ikke er det eneste, der er vigtigt i denne verden.
Det er grænseoverskridende at skulle ringe og sige: ”hej, jeg er blevet fyret”, så start med at ringe til dem, der på den ene eller anden måde, alligevel er bekendt med din situation, og øv dig i en kort præcis fortælling, der ikke dvæler ved følelser, men kort forklarer hvad og hvorfor, så undgår man nemmere følelses-fælden, hvor det ender med frustration og vrede i stedet for den konstruktive samtale (og hjælp), man ringede for. Og ja, nogle samtaler går galt, og nogle bliver mærkelige, fordi folk ikke altid ved, hvordan de skal reagere, men så er det op på hesten og ringe til nogle andre.
Igen er jeg stor tilhænger af lister, så man kan skrive op og vælge ud alt efter dagsform og husk at gøre dig klart, hvad du gerne vil have ud af samtalen, nogle vil være for en hyggesludder, nogle vil være for at få et godt råd og andre igen for måske at give eller få et tilbud om arbejde/samarbejde på den ene eller anden måde.
Det er også rigtig godt at have et andet ærinde, måske noget man alligevel skulle have talt om, måske noget man vil rose den anden for at have gjort eller noget helt tredje – bare samtalen ikke KUN kommer til at dreje sig om fyringen.
Hey – hvad står aftensmaden på?
Hvis man synes, det er svært at være den, der ringer, så er en lidt neutral eller sjov fælles-sms også en måde at sige det på, og så kan man jo starte med at tale med alle dem, der vender tilbage, og så er man i gang.
Husk at vurdere, hvornår du ringer eller skriver, fredag aften eller op til nogle helligdage er ikke smart, når det er arbejdsnetværk, for hvis der går et par dage, inden de er tilbage på job, så har de allerede glemt alt om din sms, hvorimod den til privat netværk er en rigtig god ide at sende lige efter aftensmaden, hvor de fleste er på deres private relationer. Vurdér, hvornår dem du sender en sms til har bedst mulighed for at svare umiddelbart efter modtagelse, så får du flest svar, og det er dem, du skal bygge videre på. Og når man ikke har så meget andet i kalenderen, er det bare mega hyggeligt at blive bombarderet med sms`er.
En fyring er et livsvilkår – ikke en livskrise
Da stavnsbåndet blev ophævet, fik medarbejdere en mulighed for at sige op, og en chef fik muligheden for at fyre, og det er i vores alles interesse, at chefer passer deres job, tilpasser virksomheden, organiserer og omorganiserer så virksomheden kan klare sig igennem foranderlige tider. Ligesom det er i medarbejdernes interesse, at man kan gå sin vej, når man ikke passer ind længere, har fundet noget sjovere eller bare har lyst til noget andet.
Se fyringen som noget positivt, som et kærligt spark, som en mulighed for at prøve noget af det de fleste bare drømmer om, mens man har arbejde. Lad være med at stirre dig blind på en dør, der ikke lige åbner sig, hold udkig efter alle de andre døre, der åbner sig, nogle springer op af sig selv, andre skal man arbejde lidt mere med og vær aldrig for stolt til at bede om hjælp.
Lyt når andre kommer med ideer, men døm selv, hvad der er rigtigt for dig. Måske skal man igennem flere jobs for at finde det rigtige, måske skal hverdagen sættes sammen på en anden måde med flere mindre jobs for at få det hele til at hænge sammen. Gå efter det du vil og tænk mindre på det, du ikke vil.
Og vigtigst af alt – du er ikke alene. Vi er mange helt almindelige mennesker, der har prøvet det. Der er mange, der stadig oplever det og nogle flere gange og både mig selv, og dem jeg har talt med i forbindelse med min bog har alle fået et endnu bedre arbejdsliv på den anden side, så på med vanten, op med hovedet og ud i verden, den venter bare på sådan en som dig.
Læs mere i bogen:
Vejl. udsalgspris 149,95
