En anderledes gulerodskage, med friske gulerødder. Den ligner en gulerodssalat, og man bliver lidt skeptisk, når man kalder det en dessert eller en kage. Men den smager simpelthen himmelsk. En virkelig positiv overraskelse, prøv den – du og dine gæster vil ikke fortryde 😉
Ingredienser til ca. 6 personer:
6 store revne gulerødder
250 g knuste makroner
100 hakket mørk chokolade min. 70%
2,5 dl piskefløde
2,5 dl creme fraiche
1 tsk. vaniliesukker
2 spsk. florsukker
Sådan gør du:
Bland knuste makroner med den hakkede chokolade i bunden af fad. Pisk fløden til skum og vend creme fraichen i, sammen med vaniliesukker og flormelis. Kom cremen ovenpå makronbunden. Til sidst de revne gulerødder i godt lag oven på. Skal helst stå koldt i mindst 1 time inden servering.