Julia Lahme
Artikler fra MIDT I nr. 5

Julia Lahme: Livsstilforandring midt i livet

image_pdfimage_print

Af Mette Foldager

I dag hører man om mange mennesker, der går med en drøm om, at der skal ske livsstilforandring midt i livet.

For eksempel drømmer man om familiekollektiv, at flytte permanent i sommerhus, nogle sågar i campingvogn. Flere nævner friheden ved at flytte fra villa til lejlighed, andre elsker tanken om et udenlandsophold. Der er mange muligheder, men hvor mange får nogensinde praktiseret deres drøm? Det har vi talt med Julia om, og hun kommer her med sine bud.

Når man researcher lidt på Julia Lahme, ser man en profil med mange forskellige kvalifikationer, men alle indenfor noget med mennesker og livsstile. 

Julia Lahme mener selv, at hendes titel kan se lidt gøgleragtigt ud på afstand… 

Hun er tidligere chefredaktør for dansk Cosmopolitan og har arbejdet med kommunikation sådan cirka altid. Har en cand. mag i europæisk etnologi, er forfatter til ti bøger, foredragsholder, mor til to drenge, og så driver hun kommunikationsbureauet Lahme, som i virkeligheden er en familievirksomhed sammen med sin søster og mand. Vi arbejder med kommunikation, markedsføring, branding og design på alle platforme. 

Det andet ben i virksomheden er trendforskning.

Julia interesserer sig allermest for at finde ud af, hvordan mennesker 
gerne vil leve sammen, og hvad der driver os til at foretage valg. 

”Jeg leder efter de strømme i tiden, der presser os bestemte veje, og som gør, at vi føler os draget mod bestemte muligheder og valg. For at sige det helt simpelt: hvad er det, der gør, at vi tænker, at vi aldrig kunne forestille os at have klodsede sko på, og at vi så alle sammen samtidig køber støvler med traktorsåler?”

Kan man ændre livsstil midt i livet?

”Ja det kan man, og rigtig mange gør det også. Vi ser lige nu, at de mere gængse demografiske forhold er ved at blive opløst, faktisk i en sådan grad at man kan tale om, at vi er i et post-demografisk samfund lige nu. 

Det er for eksempel ikke kun alder, der bestemmer, hvornår kvinder får børn, og flere får børn, når de er i 40-erne eller endda midt i 40-erne. Vores interesser er heller ikke mere defineret af alder. Man behøver i dag ikke at være 25 år for at dyrke yoga eller 85 for at elske at hækle. 

Derfor kan det også diskuteres, hvornår vi faktisk er midt livet. Hvis man skal kunne sige noget generelt om det at være midt i livet, er vi faktisk nu nødt til at acceptere, at vi ikke er der samtidig. Jeg kan være der aldersmæssigt før eller efter min veninde, og det betyder, at vores fælles
udgangspunkt bliver noget helt andet.”

Frihed til at skifte livsstil

Jeg vil mene, at man er midt i livet, når man har en vis valgfrihed. Når børnene er ved at flytte hjemmefra, og man ikke mere hænger i spisetider, eller når man for eksempel er et sted i sit arbejdsliv hvor man både kan se frem og tilbage. Der bliver frigjort noget tid hos mange mennesker, når de er midt i livet, og det er faktisk en af hovedårsagerne til, at mange vælger at ændre noget definerende i deres livsstil. Det kan man ikke, hvis det hele kører på pumperne, enten tidsmæssigt eller økonomisk. 

Den ekstra frihed er vi faktisk som kultur meget uvante med. I vores kultur skal man helst være produktiv og i gang hele tiden, så når man pludselig får ekstra tid, er det nærmest et chok! Det er her vi ser, at mænd laver iron man, og kvinder pludselig tænker, at de bør vide noget mere om kulturhistorie og begynder på universitetet. Det er også her, vi tænker, at vi bør flytte eller rejse jorden rundt. 

Vi har været drevet af målsætninger og milepæle indtil da, og pludselig ser vi ind i 20 år, hvor hverken biologien eller karrieren behøver at definere os. Det er voldsomt frisættende. Til gengæld kan mange så ikke rigtigt finde ud af at læne sig tilbage, og måske bør man faktisk sige: Heldigvis for det! For der kommer så meget god energi ud af at være netop der. 

Tendensen i dansk kultur 

”Vi kan sige, at det er en tendens i velfærdsstater. Det kræver som sagt overskud, både økonomisk, socialt og tryghedsmæssigt at rive sit liv helt rundt. Hvis man ikke ved, om man lander nogenlunde blødt og stadig kan få mad på bordet, så er det langt sværere at foretage det valg, det er at lave en livsomlægning. 

Derfor er det også mest udbredt i Danmark, de steder hvor folk har økonomi til det. Og der er tale om en klar tendens til, at vi har større og bredere forventninger til, hvor mange kapitler vores liv skal indeholde, end vi har haft før. 

Vi har en højere levetidsforventning, og vi har en social og økonomisk frihed til at lave ting om. Og så er der faktisk også social status i at være den, der tør og gør”. 

Frihedstrangen

”Vi er blevet et frihedselskende folk, og Coronakrisen har medført, at vi er begyndt at tænke meget over, hvad der egentligt betyder noget. Vi har fået mere tid af krisen, eller mange har, med hjemmearbejde og møder via skærm. Det betyder, at folk har fået øjnene op for deres hjem, deres baser og for, hvad de faktisk godt kan undvære. Måske skal man ikke mere rejse fire gange om året, og det alene frigør en masse økonomi og tid, som muliggør andre ting, og dermed andre valg. Det vil helt sikkert være noget, vi kan mærke i den næste tid, at mange danskere vil ønske at gå en anden vej, end de troede, de ville, for bare et par år siden”. 

Skab balance midt i livet 

”Nu er jeg ikke coach, men der er en tydelig tendens til, at vi holder op med at tro, at balance skal findes mellem arbejdsliv og privatliv. 

I en stor undersøgelse vi lavede under Coronaens lockdown i foråret 2020, kunne vi se, at folk faktisk var overraskede over, hvor meget de nød at kunne lade arbejde og privatliv flyde sammen, da de arbejdede hjemme. Pludselig var vasketøjet ikke en hurdle, og man kunne nå at lave mad i løbet af dagen. Ens børn og partner fandt ud af, hvad man egentligt lavede på arbejde, og for mange hang tingene pludselig sammen på en helt anden måde. 

Den tendens, jeg kan se, er, at den balance, vi leder efter nu, handler meget mere om balancen mellem ens drømme, og den måde man oplever sine muligheder for at udleve dem, og mellem personlig frihed og forpligtelse i sit liv”. 

50 års alderen er skelsættende for livsændringer

”Når vi befinder os i 50-årsalderen, sker der ting og sager – og det er faktisk ganske almindeligt. Vi bliver nødt til at gentænke vores liv. Man kan sige det også er en måde at undgå en stor livskrise på; at man ser overgangene i sit liv som muligheder for det, der for det moderne menneske hedder personlig udvikling. 

Der er en yderligere tendens, nemlig den, at vi ikke tænker livet som ensartet hele livet. Vi har nemlig lært efterhånden, at vi ikke mere kan forventes at lave én ting hele vores liv, eller have det samme job hele vores liv, men at vi er nødt til at acceptere forandring og være tilpasningsdygtige. 

Samfundet, teknologien og samfundets behov forandrer sig nemlig hele tiden, og det kan vi ikke rigtigt sidde overhørigt. Så enten lever man selv med forandringen og følger med, eller også bliver man i større grad end før revet med”. 

Hvad siger familien?

”Accepten i familien kommer i høj grad an på, hvor store konsekvenser det har for de nærmeste omgivelser. Generelt er accepten høj, men hvis fars livsstilsskift betyder, at mor og 1,8 barn skal flytte fra Sjælland til Nordjylland og hjælpe til med fars biodynamiske landbrug, så kan det godt svie lidt i familierne. 

Dog kan man sige, at vi generelt er enormt støttende om store livsforandringer, netop fordi vi har en kollektiv bevidsthed om, at velfærdsstaten griber os, hvis det skulle gå galt”. 

Er du skræmt over den høje pensionsalder?

Jeg tror helt ærligt, at det er godt for alle, der ikke udfører hårdt fysisk arbejde. For akademikere og alle os, der har høj fleksibilitet i vore jobs, tror jeg, det er godt og måske endda sundt ikke at skrue for meget ned for tidligt. 

Mange i 60erne og de tidlige 70ere har meget godt at byde ind med, vigtige erfaringer, læringer og viden. Jeg tror, det vil styrke os alle, hvis vi har mere kontakt mellem generationerne, men det kan naturligvis opleves forskelligt fra individ til individ alt efter arbejdsstatus og hvilken fysisk og psykisk tilstand, man er i.

Jeg håber meget, at jeg får lov til at vælge selv – at jeg får lov til selv at beslutte, hvor mange gange og hvordan mit liv skal ændre sig. Hvis overhovedet. Jeg er meget bevidst om, at det er mit store privilegium at arbejde med noget, jeg elsker, sammen med gode mennesker, og at leve mit liv i en familie som jeg elsker. 

Jeg ønsker mig i virkeligheden en fremtid, hvor alt dette bliver ved. 

Du vil måske også kunne lide...