Udtørrede slimhinder

Udtørrede slimhinder og tørhed – en normal overgangalder gene

Mange kvinder oplever  tørhed, ubehag eller svie i skeden under samleje særligt i overgangsalderen. Det klør. Det svier. Det brænder. Det gør ondt, når du har sex. Tørheden skyldes faldende østrogenproduktion i forbindelse med overgangsalderen Symptomerne er også velkendt hos kvinder der sættes i medicinsk overgangsalder eller som konsekvens af kræftbehandling. Symptomerne bliver ofte værre med alderen. Den lægelige betegnelse for denne lidelse er Vaginal Atrofi.

Ved Vaginal Atrofi sker der en udtynding af slimhinden og bindevævet i skeden. . Med konsekvenser i form af daglige gener, samlivsproblemer og forringet livskvalitet for de ramte kvinder.

Alle former for seksuel aktivitet og også knibeøvelser øger blodcirkulationen i underlivet og kan derved styrke slimhinderne i skeden.

Tørheden kan afhjælpes traditionelt med olie og glidecreme, som kan købes både på apoteket og på nettet. Nogle anvender olier, f.eks. mandelolie, Du må prøve dig frem for at finde det middel, der virker bedst for dig.

Apotekets anbefaling til intimpleje

  • Undgå overdrevet, hyppig vask.
  • Undgå at bruge produkter med parfume i intimområdet. Anvend i stedet uparfumeret, skånsom intimsæbe, der er specielt udviklet til brug i intimområdet.
  • Brug vaskemiddel uden parfume til dit undertøj.
  • Undgå stramtsiddende bukser og trusser.
  • Brug helst trusser af ren bomuld, som tillader huden at ånde. Bomuld kan vaskes ved høj temperatur, f.eks. 60 grader, så trusserne kan blive helt rene.
  • Skift trusser ofte, så du holder dig ren og tør – og sov gerne uden trusser, så huden kan få luft.
  • Brug en skånsom, parfumefri barbergel ved intimbarbering.

Du vil måske også kunne lide...