Artikler fra MIDT I nr. 4, MIDT i dit liv

Veninder er en uvurderlig del af livet!

image_pdfimage_print

Interview med forfatter Mette Korsgaard
Af Mette Foldager

De kan forskønne det i medgang. De kan berige det, når man mister fodfæste. Gode veninder er uvurderlige og kan oven i købet være med til at forlænge det. Måske en af forklaringerne på, at kvinder lever længst. 

Mette Korsgaard er dokumentarist og forfatter til bogen ”Allerkæreste veninde” – en rejse med veninder gennem legegaden, teenageballaden og voksenkabalen plus et kig ind i finalen. Den er en undersøgelse af venindeskabets dna, historie og forskningsresultater og af de varme og indimellem knap så varme følelser mellem veninder.

I et interview med Mette har vi fået hende til at stille skarpt på bl.a., hvilken betydning hendes veninderelationer har, hvorfor nogle kvinder aldrig har haft veninder, og hvornår et venskab er nok.

For mig er det afgørende, at venskabet er gensidigt, at der er gensidig tillid og åbenhed. Jeg har læst en fransk filmskaber udtale, at kærlighed er noget, vi udtrykker, mens venskab er noget, vi lever. Altså vi siger: Jeg elsker dig. Mens vi ikke vil sige til en ven: Du er min gode ven. 

Men det er vi begyndt at gøre i takt med, at ”den eneste ene” ikke er det eneste saliggørende for et godt liv. Mange lever alene, nogle i fællesskaber, mange bliver skilt og flytter sammen igen. Livsformer er uendelige. Så mange af os er begyndt at sige: Du er min gode ven(inde). Jeg lever selv i et langt og kærligt ægteskab med en mand som jo også er min ven. Men veninder har altid haft stor betydning for mig, både når jeg har nogen, og når jeg har savnet at have en veninde. 

Vi læner os tilbage i hinandens selskab

Gode nære veninder kan for mig erstatte hundredevis af psykologtimer, erhvervscoaches, sjælesorg og livsstilsråd. 

Jeg har i min bog interviewet min bedste veninde, men har fortrudt, at jeg kaldte hende bedste veninde, fordi det kommer til at stå ekskluderende, som om hun er en bedre veninde end mine andre veninder. Det er hun ikke. Men hun er min tætteste veninde. Der går sjældent en dag, hvor vi ikke som minimum skriver sammen og vender dagsformen. 

Mette Korsgaard med sin bedste veninde

Fortæller en lille historie. Nogle gange skriver vi bare en linje på Messenger, andre gange er det et billede, et citat, en artikel, en joke, en bekymring, en film etc. Deler noget. Andre gange kan vi snakke i timer. Vi har den der næsten instinktive forståelse af hinanden, altså vi læner os tilbage i hinandens selskab, også om emner vi er uenige om. Gode veninder hjælper mig til at navigere både personligt og professionelt.

Mobning i barndommen kan være årsag til manglende veninderelationer

Der kan være flere grunde til at nogle kvinder aldrig skaber veninderelationer. Nogle mennesker brænder sig på venskaber tidligt i livet og forbinder måske veninder med sladder og intriger, fordi det var det, de selv oplevede i barndommen, eller da de var teenagere. 

Hvis man er blevet grundigt mobbet som barn, kan det være svært at se værdien i venskaber – også, når man bliver voksen. Og det kan være svært at åbne sig for nye potentielle veninder, fordi det er ens grunderfaring, at det kan komme til at gøre ondt. Så er det mest trygt uden.

Men der kan jo også være udramatiske grunde som, at man har en erhvervskarriere, der fylder det meste af ens tid, eller man, som mange især i 30erne, bruger al sin tid på små børn, partner, karriere og har rigeligt at gøre med at få de ender til at hænge sammen. Statistisk set har vi færrest venner i 30erne. 

Og så er der mennesker, der tackler tilværelsen uden at føle et umiddelbart behov for at reflektere sin tilværelse med andre end familien – eller sig selv. Vi er alle forskellige. 

Vi siger nogle gange, at mænd er sådan, og kvinder er sådan. Men sandheden er, at kvinder findes i uendelig mange forskellige udgaver alt efter genetik, miljø og kultur. Jeg er selv udstyret sådan, at jeg holder meget af åbenhed og interagerer i nære sociale relationer, og derfor bruger jeg mange tanker og overvejelser på det, mens nogle kvinder i mit professionelle netværk ikke bruger tid på veninder, men nok nærmere synes, at det er pjat og spild af vigtig voksentid. 

Der er også en tendens til, at vi i dag mener, at alt væsentligt skal måles og vejes. Og her kan tid til veninder umiddelbart være vanskeligt at måle resultatet af. 

Men overordnet set kan videnskaben dokumentere, at mennesker med nære relationer (også venskaber) er mindre syge og lever længere end mennesker, der er alene. Det er vigtigere end både rygning, kost og motion.

Gaven ved gamle veninder

Forholdet til veninder bliver ikke mindre tæt eller hjertevarmt af, at man bliver ældre. Det er der ikke noget, der tyder på. Tværtimod kan jeg se en tendens til, at ældre bliver nærige med at bruge tid på ligegyldige venskaber. 

Når man er ung, oplever man at have al tid i verden til sin rådighed. Og man har typisk masser af tid til at hænge ud med mange forskellige mennesker og finde sit eget ståsted og de venner, der dukker op på skoler, studier og arbejdspladser. Det bliver anderledes i takt med, at årene går. 

Tid til venskab bliver for mange en velovervejet og vigtig ”aktivitet”. Ikke mindst for ældre kvinder, der i gennemsnit lever længere end deres ægtemænd. Min egen svigermor er 88 år og har stadig sit lille hold af kvinder, som hun drikker kaffe med hver uge. 

De mødtes som unge, og deres mænd var med i selskabet i en årrække. Nu er alle mændene døde, og kvinderne mødes fortsat. Det må jo være en gave som gammel at sidde med en gruppe kvinder, som man har kendt siden man var 25 år.

Spiller aldersforskel en rolle?

Der er ingen tvivl om, at der kan opbygges stærke venskaber på tværs af alder. Aldersmæssigt spreder vi os mere, når vi bliver ældre. Når man er 20 år, har man jo ikke veninder på 10 år, som man ringer og betror hemmeligheder til. Men når man er 50 år, er det naturligt at have veninder på både 40 og 70 år.

Jeg tænker meget over, hvordan jeg kan være en god veninde

Jeg tænker meget over, om jeg er en god veninde, og hvordan en god veninde er. Min gamle moster skrev i min barndoms poesibog: Vær mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig. Det råd må være universelt – gælde i alle relationer til hver en tid. 

Det ligger ikke altid implicit i et venindeforhold, hvordan en god veninde er. Det handler også om personlighed. Ligesom i et parforhold, hvor man kan misforstå hinanden eller have svært ved at finde accept af forskellighed, kan man også ind imellem i de tætte veninderelationer være nødt til at tage en samtale om noget af det svære. 

Veninder kan noget mænd ikke kan erstatte

Det er nok på alle måder en fordel, at ens mand også er ens bedste ven. Men veninder kan noget andet. Når jeg i min bog skriver, at veninder er vigtigere end parforhold, skal det forstås på den måde, at mange har et godt liv uden en kæreste, men det vil være virkelig svært at have et godt liv uden en ven. 

Især i storbyerne er der et rigt liv af singlekvinder, der går i byen sammen, snakker, fester, danser, drikker, støtter og leger sammen. Der er mange flere alene-kvinder end alene-mænd. Så er veninder jo uundværlige.

Men også når man som jeg er gift og har været det i mange år med den samme mand. Når jeg så har et tema, som jeg trænger til at vende igen, og jeg kan se på min mand, at han synes det er uddebatteret eller måske ikke interessant for ham, så er det jo virkelig skønt og heldigt at have en veninde, der gider at vende og dreje det hele mange flere gange. Min mand får også tilfredsstillet nogle af sine behov for at vende bestemte emner med sine venner. 

Du er ikke altid inviteret til hudløs ærlighed

Ærlighed er et grundvilkår i enhver nær og respektfuld relation på den måde, at vi skal kunne stole på hinanden. At vi sammen har et fortroligt rum – også til at tage fejl og være i tvivl. Men vi skal jo ikke være uforskammet ærlige. Altså den der type, der altid har brug for at sige sin ærlige mening om ens tøj, hår, børn eller kæreste uden at være inviteret til det. Og griner af at de er åbenmundede uden at vende det med hjernen først. Åh, undskyld, jeg mente det ikke på den måde. Jo, de gjorde.

Sladderveninden, løgneveninden, pylreveninden, hypokonderveninden, jalousiveninden – hvor meget skal der til, før vi dropper en veninde?

Det er individuelt. Det må eksempelvis være guld at have en hypokonderveninde, hvis man selv er interesseret i sygdomme og lidelser og føler tryghed ved at være den stærke i relationen. Noget man måske har lært som barn og genkender med en følelse af velbehag. Ligeledes med pylre-veninden. Hvis det matcher behovene gensidigt, er det jo fantastisk.

Hvad angår sladder-veninder handler det for mit eget vedkommende om, hvad sladderen går ud på. Sladder kan jo være oprigtige og fortrolige samtaler om et andet menneske, man har svært ved at forstå og er positivt interesseret i. På den anden side kan det også være ondsindet sladder, hvor fortrolige samtaler bliver brugt som underholdning overfor andre for at gøre sig selv interessant.

Jalousi eller misundelse er et vilkår, som de fleste af os oplever. Spørgsmålet er, hvordan den håndteres. Man kan sagtens sige til en veninde, at man er misundelig over, at hun har en fantastisk udsigt, er dygtig til at male, at hun er i stand til at træne sine muskler hver dag, analytisk overgår en selv med hundrede meter etc. Hvis man kan unde hende det, er det jo ikke noget problem. Men kan en veninde ikke håndtere ens succes og sejre og glædes på ens vegne, så ud med hende. Og samme vej med løgneveninden. 

Læs også Michèle Bellaiche søde artikel om hendes veninder!

At slå sig på sin veninde

Jeg hørte begrebet ”at slå sig på sin veninde” første gang fra dramatikeren Line Knutzon og udtrykket var med til at åbne en erkendelse for mig. 

Jeg har oplevet nogle veninder, hvis moralbegreber er så høje, at det er svært at læne sig trygt tilbage og fortælle de mindre flatterende sider af en selv. Altså dem, der har behov for at skelne skarpt imellem rigtigt og forkert – og ikke accepterer det vilde råderum. Der har jeg slået mig. 

Jeg har altid været dårlig til at vriste mig ud af dysfunktionelle venindeforhold. En psykolog har givet mig det råd at skrive et afskedsbrev. Skrive til veninden om den gode tid vi har haft og sige pænt farvel. Men jeg ville selv blive virkelig ked af det, hvis jeg fik sådan et brev. Derfor forsøger jeg med den lidt utiltalende lunkne løsning at lade det glide ud. Altså stoppe med at tage initiativ og indirekte signalere, at det er slut for mig. Det vil sige, at jeg har en enkelt gang afsluttet et venskab tydeligt, fordi jeg blev virkelig vred. Så jeg kan godt. 

Jeg er dog enig med psykologen i, at det er mest reelt både overfor veninden og overfor sig selv at skrive et brev, eller møde veninden og afslutte venskabet. Det er mit gode råd.

En oplagt veninde gave

Bogen “Allerkæreste veninde” vil være en perfekt gave til din allerbedste veninde.

Veninder er en uundværlig del af livet. De kan forskønne det i medgang. De kan berige det, når man mister fodfæste. Og gode veninder kan oven i købet være med til at forlænge det. Måske en af forklaringerne på, at kvinder lever længst. Allerkæreste veninde er en rejse med veninder gennem legegaden, teenageballaden og voksenkabalen plus et kig ind i finalen. Den er en undersøgelse af venindeskabets dna, historie og forskningsresultater og af de varme og indimellem knap så varme følelser mellem veninder.
Køb den hos din lokale boghandler.

Vejl. udsalgspris 129,95

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *