Søvn

Vi kan sove når vi bliver gamle… Eller kan vi?

Mon ikke vi alle sammen kender, hvis vi ikke har sovet godt en nat, er vi påvirket af det dagen efter. Hvis vi får for lidt eller for dårlig søvn, øges blandt andet mængden af stresshormoner, som igen påvirker vores søvnhormon – der startes en ond cirkel. 

Af Jane Maltesen

Hjernen har brug for søvn for at kunne fungere…

“Jeg kan sove, når jeg bliver gammel” – siger dem, som har så travlt, at de glemmer at sove. Det kan vi bare ikke. Med årene har vi brug for mindre søvn, så den søvn du får, skal helst være kvalitetssøvn.

Min vej til bedre søvn: 

• Jeg prøver at få 7-8 timers søvn hver nat

• Selv om jeg er B-menneske, har jeg lært at prioritere en god søvn ved at gå tidligt i seng og stå tidligt op

• Lystætte gardiner virker for mig

• Jeg drikker kun koffeinfri kaffe efter kl. 17.00

• Alkohol påvirker desværre søvnen. Jeg kan godt lide at drikke et godt glas rødvin, men jeg har fundet ud af, at hvis jeg ikke indtager alkohol efter kl. 18.00, bliver min søvn ikke forstyrret. Det er dog en forudsætning, at det kun er et enkelt glas – allerbedst er det nok helt at lade være

• Motion hver dag er også godt for søvnen, men ikke lige inden du skal sove. Jeg går en lille tur hver aften – hellere lidt end ingenting

Overvåg din søvn

En søvnapp på telefonen overvåger din søvn og fortæller dig om kvaliteten af din søvn. Du kan sikkert også mærke det, hvis du ikke har sovet godt, men for mig virker det, at jeg kan se, hvad der sker i løbet af natten med min krop – om jeg er i let søvn, dyb søvn og hvor længe, hjerterytme osv. 

Mobiltelefonen er svær at undvære, men det er en god ide at lægge den væk i god tid, inden vi skal sove. Hjernen bliver nemlig påvirket af det ultraviolette lys. Den nyeste forskning viser, at mobilstråling påvirker hjernebølgerne, så søvnen forstyrres. 

Forbedret søvn på naturlig vis

Det er videnskabelig bevist, at kirsebærsaft kan få os til at sove længere og bedre. Kirsebærsaften forbedrede simpelthen søvnkvaliteten. Selv små mængder skulle have effekt. 

Det råd har jeg prøvet af – et lille glas kirsebærsaft, inden jeg går i seng – og sandelig om ikke det virker.

Nu spiser vi masser af kirsebær om sommeren, mens vi om vinteren drikker en kirsebærsnaps inden sengetid. 

Hvis du ikke bryder dig om kirsebærsaft, så prøv at snuppe en håndfuld valnødder, som efter sigende også skulle fremme søvnen.

Mere om Jane:

Jane er 68 år, er blogger med websitet seniortiden.dk. Her kan du finde masser af motivation og inspiration til det gode seniorliv
KLIK HER, og læs mere!

Du vil måske også kunne lide...