Af life-coach Jette Rysgaard
Min veninde spurgte mig forleden “hvad er det værste der kan ske?”, da jeg snakkede med hende i telefonen, og beklagede mig over at være låst fast i en konflikt.
Jeg følte, mig styret af andre.
De kontrollerede mit liv.
Jeg skulle opfylde deres behov.
Indfrie deres krav til mig.
Jeg forsøgte, at undgå et skænderi ved at rette ind.
Gå på kompromis.
Bøje mig.
Føje mig.
Men jeg var SÅ træt af at stå der igen-igen.
At jeg ikke bare gjorde det, der var rigtigst for mig.
Det der gjorde mig glad.
Idet hun stillede spørgsmålet: “Hvad er det værste der kan ske?”, blev der sat ord på, hvad der spændte ben for mig. Hvorfor jeg ikke bare gjorde, som jeg ville.
Og det stod klart for mig, at det værste der kunne ske, ikke var på højde med hvad der ville ske, hvis jeg igen vendte mig selv ryggen og gjorde det, de andre forventede af mig.
Jeg valgte mig selv til.
OG det viste sig, at det værste jeg forestillede mig, der midt i min frygt for at andre ikke kunne lide mig, hvis jeg sagde fra, slet ikke kom i spil.
Så næste gang, du står i en svær situation, så stil dig selv spørgsmålet:”Hvad er det værste der kan ske?”