Direktør, redaktør, pro-rektor og minister er bare nogle af de titler, der pryder 63-årige Mette Bocks CV. I den seneste opdatering står der så – måske lidt overraskende – studerende. For efter hendes exit fra Christiansborg i 2019 viste det sig svært at genstarte erhvervskarrieren. Så nu vil hun være præst og lægge sin energi i folkekirken.
Af Jette Nørby Andersen
Fra sine stuevinduer kan Mette Bock se ud over Nørrestrand, et naturskønt område med en ferskvandssø, der er omgivet af rørskov. Området er fredet på grund af sin store bestand af vandfuglearter. På denne kølige, solrige vinterdag er udsigten særligt betagende.
Mette Bock har for tiden rig lejlighed til at skue ud over søen, når øjnene trænger til en pause fra læsning og opgaveskrivning, som hun med stor energi har kastet sig over siden maj måned sidste år. Studiet er teologi, og anstrengelserne skal munde ud i et præsteembede i slutningen af dette år.
Coronapandemien har gjort, at hun som de fleste andre studerende indtil videre er henvist til selvstudier og onlineundervisning.
Fordi hun har to akademiske uddannelser i forvejen, kan hun blive præst på halvandet år.
Men så skal der også læses rigtig mange sider. Men det gør ikke noget, for Mette Bock opfatter det som et “kæmpestort privilegium” at kunne læse til præst, så hun nyder studierne. “Jeg læste rigtig mange år som ung, og så har jeg været i gang med alt muligt andet, så det er virkeligt overraskende dejligt igen at fordybe sig,” siger hun.
Mest kendt i offentligheden er Mette Bock nok fra sin tid i folketinget for Liberal Alliance fra 2011-2019, hvor hun i de sidste fire år i perioden var kultur- og kirkeminister. Men forinden har hun haft et væld af fremtrædende lederstillinger som programdirektør i Danmarks Radio, direktør og chefredaktør på JydskeVestkysten og direktør i Muskelsvindfonden. Blandt andet. Alt i alt et cv, der kan tage pusten fra enhver, og derfor blev mange helt sikkert overraskede, da medierne i maj breakede, at hun nu ville tage fat på teologistudierne. I en alder, hvor hun snildt kunne trække sig tilbage, gå på efterløn og hellige sig have, hobbies og børnebørn.
Læs mere om Mette Bocks karriere HER!
Midt I har mødt Mette Bock til en snak om at skifte karriere i en moden alder, om ligestilling og om hvor inspirationen og energien kommer fra.
Spandevis af karrierekaffe
Direkte adspurgt om, hvorfor hun nu skal i gang med et nyt erhverv, siger Mette Bock:
“Der er alt for meget energi i mig til, at jeg skal trække mig tilbage eller trække stikket ud eller lave det, man nu gør, hvis man går på efterløn eller pension.”
Efter otte år på Christiansborg genopstillede hun ikke til folketingsvalget i juni 2019. Derimod var hun opstillet til Europa-parlamentsvalget for Liberal Alliance. Da hun ikke blev valgt, skulle hun finde ud af, hvad hun så skulle bruge sin tid og sin energi på.
“Selvom jeg har været mange år på arbejdsmarkedet, er det ikke den bedste alder efter at have været ude af omløb i otte år,” siger hun og uddyber, at tanken var at bruge sin erfaring indenfor strategi og udvikling til bestyrelsesarbejde. Derfor brugte hun et år på at opsøge headhuntere, administrerende direktører og bestyrelsesmedlemmer for at “banke døren ind” nogle steder.
“Jeg har drukket, jeg ved ikke hvor mange spande kaffe og holdt virkelig mange møder, og alle steder er jeg blevet mødt med, at jeg har en fantastisk baggrund, og at det er spændende med de ting, jeg har lavet. Et par bestyrelsesposter er det også blevet til. Men jeg må bare konstatere, at det slet ikke er nok,” siger Mette Bock, der ikke kan lade være med at minde om, at vi hører rigtig meget om, at man vil så gerne have kvinder ind i bestyrelserne. “Men,” konstaterer hun tørt: “Jeg ville gerne, men det lykkedes ikke. Og det kan der være mange – også gode grunde til, men det lykkedes bare ikke.”
Op på hesten – nyt spor
Men man kommer hverken til at høre Mette Bock klynke over, at det har været svært at sparke døren til bestyrelseslokalerne ind eller til at se hende give op. “Det ligger ikke til mig, altså; så må man bare op på hesten igen og søge et andet spor,” siger hun, der dog alligevel kommer til at holde lidt fast i erhvervslivet, som leder for en gruppe på 20-25 ledere i netværksgruppen EGN. Derudover har hun fået et par bestyrelsesposter.
Selvom hun ikke i dag vil gøre sit eget forgæves forsøg på at genstarte en erhvervskarriere til et ligestillingsspørgsmål, så har Mette Bock været en del af kvindebevægelsen og kaldt sig rødstrømpe, og derfor er det nærliggende at spørge, hvordan det står til med ligestillingen.
Det går den rigtige vej, men vi er ikke i mål, mener hun og peger på, at det især er for yngre, nyuddannede kvinder, at der er forhindringer.
“Nogle af barriererne kan det være svært at gøre noget ved,” siger hun og uddyber, at det for eksempel er i situationer, hvor en arbejdsgiver skal vælge mellem to yngre, velegnede kandidater til en stilling af hvert sit køn og begge uden børn. Der kan det være fristende for arbejdsgiveren at ansætte manden, da der kan være udsigt til, at kvinden skal på barsel to til tre gange inden for ti år.
“Vi er jo stadigvæk ikke nået dertil, at mændene tager en større andel af barselsorloven, så det er en barriere, der ikke baserer sig på ondskab eller diskrimination eller andet. Det er en overvejelse, man har som virksomhedsleder mange steder. Jeg synes lige så godt, man kan sige ligeud, at sådan er det. Og det er noget, som vi bliver nødt til at arbejde med stadigvæk.” En del af svaret på det problem er lovgivning, men meget handler også om holdninger både i familier og i virksomhederne, der skal se mangfoldighed som en investering på arbejdspladsen, i øvrigt ikke kun hvad angår fordelingen af mænd og kvinder, men også i forhold til at åbne op for andre nationaliteter end etnisk danske, forklarer Mette Bock og understreger, at det er i virksomhedernes egen interesse. “Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at det giver de bedste resultater.”
Erfaring og ungdommens ild
Og når vi så er ved ligestilling, skal erhvervslivet så åbne mere op overfor den modne medarbejder? “Det synes jeg i allerhøjeste grad. Nogle steder er man ikke så åbne, som man burde være. For det er kombinationen af erfaring og så dem, der stadig har ungdommens ild i sig; den kombination skaber noget rigtig godt,” siger Mette Bock og peger på, at det at ansætte seniorer er en del af det at have mangfoldighed på arbejdspladsen. Seniorerne kan især bidrage med ro og eftertænksomhed, forklarer Mette Bock, der i Muskelsvindfondens udviklingsafdeling selv ansatte en moden medarbejder – en pensioneret socialdirektør. “Han kom nogle timer hver uge med sin lille taske, og det var fantastisk at have ham med til møde. For når alle andres hår stod ud til siderne, og der var panisk travlhed, så var han den, der lagde ro på og fik folk til at tage en ting ad gangen,” mindes hun.
Hvis hun skal give et råd til den modne kvinde, der går med en drøm om at skifte fag, men måske tøver på grund af sin alder, skal det være at gå efter drømmen.
“Det er aldrig for sent,” siger hun. “Det mener jeg virkelig ikke, det er. Altså ens liv er der jo til den dag, man lukker sine øjne, og man er død. Og det er hver dag, det drejer sig om. Det med hele tiden at gå og skubbe det foran sig og i årevis tænke, at det her kunne jeg egentlig godt have lyst til, men man får det aldrig gjort, det er der ikke nogen, der takker en for,” siger hun, der dog har forståelse for, at nogle er reelt udbrændte måske allerede i begyndelsen af halvtredserne.
Fra direktør til vikar
Selvom det kan synes som om, Mette Bock med et fremtidigt job med kjole og præstekrave tager et stort karrieremæssigt spring, er det ikke første gang, hun gør et markant karriereskift. I 1992 blev hun direktør i Muskelsvindfonden, og da hun havde været der i fem år, ville hun gerne prøve noget andet. Hun tænkte, at journalistikken kunne være interessant, så hun henvendte sig til Jyllands-Posten.
“Der sprang jeg fra en direktørstilling til at få tilbudt et tre måneders vikariat som skrivende journalist,” fortæller Mette Bock, der også smiler lidt ved tanken om omgivelsernes reaktion på jobskiftet. “Folk sagde, at det da sandelig var spændende og et modigt spring, men jeg kunne læse i manges øjne, at de tænkte, jeg var blevet fyret. Altså man går jo ikke frivilligt fra en direktørstilling til noget helt andet, men sådan nogle spring har jeg foretaget flere gange.”
Med den virketrang Mette Bock har, er det nærliggende at spørge, hvor hun henter sin inspiration. Om hun har nogle rollemodeller. Her fremhæver hun ikke et menneske eller en historisk person, men peger i stedet på at helt almindelige mennesker kan være til stor inspiration. “Altså ethvert menneske, som ligesom griber det liv, der er, og modigt kaster sig ud i ting uden at vide, om man synker til bunds eller faktisk kan svømme, det synes jeg er en stor inspiration. Inspirationen kan nogle gange findes i helt almindeligt hverdagsliv, som mennesker lever,” siger hun og uddyber, hvad hun mener med hverdagsmennesker.
Da hun blev direktør i Muskelsvindfonden, havde hun ikke før haft med handicappede at gøre. “De første måneder så jeg bare krykker, kørestole og skæve kroppe over det hele. Men når jeg så lærte de mennesker at kende, blev de jo Peter og Evald og Isabella.
Man så ikke længere handicappet, og samtidig var jeg fuldstændigt overvældet af, hvilke fantastiske kræfter og hvilket livsmod, der stadigvæk var i de familier, som i hvert fald havde mere at bære på end andre ved måske ikke bare at have ét, men flere handicappede børn, eller hvor en forælder blev mere og mere handicappet,” siger hun og uddyber, at man skulle forvente, at det var så tungt og deprimerende, at det måtte tage livsmodet fra folk. “Men livsmodet var der alligevel, og det, syntes jeg, var utroligt inspirerende, og det får en til at tænke på, at man måske skal overveje det en ekstra gang, inden man piber næste gang,” siger hun og griner lidt.
Mette Bock har respekt for præstefaget
En stor del af de jobs, som Mette Bock har bestredet, har handlet om udvikling og strategi, så hvordan har familie, venner og hendes netværk reageret på, at hun nu tager fat på et nyt studie og en ny karriere, og så som præst? Reaktionerne har udelukkende været positive, forsikrer hun og tilføjer:
“Det var meget værre, da jeg besluttede mig for at blive politiker. Der sagde folk, at jeg ikke var rigtigt klog, og at jeg ville miste al respekt. De syntes, at det var helt forfærdeligt,” griner hun. “Men dette her har jeg kun fået positive reaktioner på.”
Hvilken slags præst, hun skal være, har hun ikke taget stilling til endnu, hun er åben overfor det hele.
“Altså det at være præst i dag, det kan jo være et vidt spektrum af forskellige opgaver, og jeg er sådan set nysgerrig på det hele. Så der er ikke noget, hvor jeg tænker, at det der, det skal det i hvert fald ikke være.
Se mulighederne
At tage hul på endnu et karriere-kapitel som 63-årig må kræve sin viljestyrke, men også et godt helbred. Det er derfor oplagt at spørge, om Mette Bock har nogle lifehacks til læsere, der måtte blive inspireret til at skifte spor eller bare fortsætte med at arbejde efter efterløns- eller pensionsalderen.
“Det er ret basalt. Jeg tror, man skal prøve at leve et nogenlunde sundt liv, spise sundt, ikke drikke for meget og lade være med at ryge,” siger hun, men uddyber, at gymnastik hver morgen i 40 år og et par kilometers svømning om ugen, når altså ikke svømmehallen er coronalukket, er en del af nøglen til hendes energi. Sammen med otte timers søvn hver nat. Men livsstilen er ikke hele forklaringen. Mindsettet er lige så vigtigt. “Det der med at holde sin krop nogenlunde i form, det, tror jeg faktisk, er ret vigtigt. Det er noget, man får energi af.
Men også, at man, når man møder sten på vejen, ikke sætter sig hen og tænker: Det er synd for mig. Man bliver nødt til at finde en vej videre,“ siger hun og tilføjer, at det er en livserfaring, at livet indimellem kan være rigtig hårdt, men at de fleste storme i livet lægger sig igen, og der er tidspunkter, hvor man tænker, at det aldrig bliver godt igen. “Men det bliver godt igen. Det bliver måske noget andet, og man kan savne noget, man har mistet. Men livet er fyldt med muligheder, og hvis man ser mulighederne, bliver forhindringerne lettere at imødegå. Hvis du derimod altid har øje på forhindringerne, så skygger du for de muligheder, der er. Det er sådan en livsindstilling, som, jeg også tror, er vigtig.”
Mens Mette Bock var kulturminister, lancerede hun sit eget talkshow Antennerne ude, hvor hun inviterede danskerne til at komme med forslag til fremtidens medie-indhold. Talkshowet blev vist på Youtube. Kommer vi til at se flere af den slags entrepreneurielle tiltag fra Mette Bock, eventuelt i regi af folkekirken? “Det kan jeg simpelthen ikke sige. Hvis der var nogen, der, da jeg var 25, havde sagt til mig, at jeg skulle lave de ting, jeg har lavet, så havde jeg sagt, det var for langt ude. Jeg håber, jeg vil blive ved med at gribe de muligheder, som viser sig, og jeg kan bidrage uanset hvilket hjørne af samfundet, jeg befinder mig i. Det er en ambition, jeg har,” siger Mette Bock inden vi går ud i haven for at tage billeder i det skarpe lys fra en lav vintersol.
Læs også denne fantastiske artikel af Jette Nørby Andersen om brystkræftramte Siw Lausen kamp…
