Af Bettina Ilkær Ladefoged
Er du lidt modig og har du tænkt over, at mange vægflader rent faktisk kunne være dekorative med kunst direkte malet på væggen? Malerforretningen Lenka Knudsen ApS har bl.a. specialiseret sig i at male med det helt specielle struktur maling fra Novacolor, som kan give mange former for effekter. Med andre ord, så får du nærmest et kunstværk direkte på din væg.
Ved besøget på Formlands efterårsmesse 2020 var vi ved Novacolor Scandinavia ApS stand hvor vi fik en snak med indehaver Michael Rugaard samt malermester Lenka Knudsen. De viste os de revolutionerende maleteknikker. Totalt betaget og begejstret over deres præsentation af den kreative maleform, besluttede vi, at få en væg malet i vores kontorområde.
Novacolor er oprindelig et gammelt italiensk familiefirma, men har siden 2000 haft en skandinavisk afdeling i København stiftet af Michael Rugaard.
Unikke udtryk
Novacolors produkter er helt unikke og giver dig de mest fantastiske udtryk og kunstværker på din væg. Der skal en helt speciel teknik til, for at kunne male med denne specielle maling, og derfor kan du ikke købe malingen som privatperson, men skal have en certificeret malermester til at lave det for dig. Det er kun malermestre, som har gennemgået certificering hos Michael Rugaard selv, som må arbejde med malingen. Malermester Lenka Knudsen har således gennemgået MasterClass level 1, og er derfor særdeles kompentent til at udføre arbejdet med Novacolor. Og som Michael Rugaard siger: ”Alle malermestre har deres signatur og måde at påføre/spartle på. Det er din garanti for en unik væg”.
Novacolor er en serie i effekt produkter (bl.a. malinger og spartel) der kan leveres i stort set alle farver. Den kan give dig rust vægge, betonvægge, mursten, sten, velour – bare for at nævne nogle af effekterne. Se mere på hjemmesiden: novacolor.dk under produkter.
Vi fik Lenka ud til en snak, hvor hun havde en hel stak forskellige prøver med, så vi kunne vælge lige den type maling der passede til os og til vores væg. Med kyndig vejledning fandt vi frem til at IRONic, som er en dekorativ belægning med rust effekt, var det rette for os. Det giver væggen et industrielt look, og der sker en naturlig oxidering af væggen. Derfor kan den heller ikke males færdig på én dag. Vi valgte også at få det irrede grønlige look på væggen ved at kombinere IRONic med kobber (Verderame), det synes vi giver mere spil.
Novacolors laboratorium har udviklet dette unikke og alligevel vandbaserede produkt. IRONic kan med den rette bundbehandling anvendes på stort set alle overflader. Den kan til slut forsegles med 2Screen som stopper oxideringen, og gør overfladen mere vaskbar. Da vi har valgt en væg der ikke behøver aftørring, vil vi gerne at malingen bliver ved med at arbejde og dermed forandre sig gennem årene. Det gør den mere ægte i vores øjne.
Forløb i Lenkas arbejde
Her står Lenka glad og tilfreds foran den færdige væg 🙂
EN UNIK VÆG
Du får kunst direkte på din væg og udtrykket bliver helt efter malermesterens hoved!
Kunst er ikke billigt. Priserne ligger på ca. 1000-1200 kr. pr. kvadratmeter inklusiv alle materialer, arbejdsløn og moms. Kørsel og evt. forarbejde kommer i tillæg. Lenka vil altid give dig en fast pris, så der vil aldrig komme overraskelser. Bedste måde at få kontakt til Lenka er på mail: lenka@lenkaknudsen.dk eller ring til hende på tlf. 2240 0614
Lenka Knudsen er, som nævnt, certificeret til at male med Novacolor, og det er hende du skal have fat i, hvis du bor i trekantsområdet. For andre certificerede malermestre i landet, se på Novacolors hjemmeside, eller kontakt Michael Rugaard på tlf. 3150 7000 eller mail info@novacolor.dk, og få nærmere info.